Materiallære 1915

— 57 — Skær, glinsende Tværsnit, vise tydelig Træstruktur og have en lys og klar Klang. Trækul kan fremstilles ved at ophede Træet i »Miler«, □ : store, bikubeformede Hobe, der holdes tildækkede med Jord og Græstørv. Milen tændes ved Foden, og man leder efterhaanden Forbrændingen gennem hele Milen ved at fjerne Dækmaterialet enkelte Steder. Efter endt Udbræn- ding tildækkes Milen helt og henstaar til Afkøling. Ved denne Fremgangsmaade mister man imidlertid de flygtige Stoffer, som indeholdes i Træet, og da disse er ret værdi- fulde, sker Fremstillingen af Trækul hensigtsmæssigst ved at ophede Træet i lukkede Jernretorter, saaledes at Destilla- tionsprodukterne kan opsamles. De bestaar i Hovedsagen af Træspiritus, Eddikesyre og Trætjære. Koks og Cinders fremstilles ved tør Destillation af Stenkul. Pormaalet med Destillationen kan enten være Fremstilling af Belysningsgas (s. d.) eller Fremstilling af Cinders. I første Tilfælde anvender man stærkt gasholdige Kul, der ved Ophedningen delvis smelter og bager sammen; men saadanne Kul indeholder sædvanlig en hel Del Svovl li Form al Svovlkis), og Koksene er derfor ikke svovlfrie. Desuden er Gaskoks temmelig skøre og giver i Reglen niere Aske end Cinders. Disse fremstilles nemlig i særlige Cinders- fabrikker, hvor Hovedvægten lægges paa Koksfabrikationen, og hvor Gassen er et Biprodukt, der i Reglen benyttes dels til Opvarmning af Kulretorterne og dels til Inddampning af Saltopløsninger. »Brændingen« af Cinders foregaar ved højere Temperatur, end der anvendes ved Gasfabrikationen, og de er temmelig svovlfrie, hvad der er af Betydning for deres Anvendelse til Metalsmeltninger. Koks og Cinders brænder med meget kort Flamme, men udvikler høj Temperatur, afsætter ingen Sod og giver kun ringe Aske. Benkul faas ved Forkulning af Knogler. Da det imidler- tid kun er de bruskagtige Dele, der forkulles, indeholder de megen kulsur og fosforsur Kalk. De indsuger i endnu højere Grad end Trækul Luftarter og Farvestofler, og bruges