Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 70 —
og Ilt, der omdannes til Kulilte. Generatorgassen bestaar
altsaa af Kulilte, Brint, noget uomdannet Kulsyre og det
Kvælstof, der er fulgt med Ilten i Forbrændingsluften. Sam-
mensætningen varierer noget efter det anvendte Brændsels
Beskaffenhed og Generatorens Pasning; men man kan regne
som Middeltal:
Brint.............................12 %
Kulilte...........................25 —
Kulsyre........................... 7 —
Kvælstof..........................56 —
Som Eksempel paa et Sugegasværk kan det i Fig. 2
viste Anlæg (System: S. Frichs Eftf.) tjene. Det bestaar i
Hovedsagen af en Generator, en Fordamper og en
Skrubber. Generatoren bestaar af en Jernpladekappe, der
er udforet med ildfast Murværk. Forneden er den forsynet
med en Rist, hvorpaa Kullene hviler. Foroven er Genera-
toren forsynet med et Paafyldningsapparat for Kul, idet
man maa være i Stand til at tilføre disse uden at faa Gas
ud i Lokalet. Det bestaar af en Beholder K, der er lukket
med tætsluttende Laag foroven og forneden, og det nederste
holdes til af den med et Lod forsynede Arm. Naar der
skal fyldes Kul i Generatoren, aabnes det øverste Dæksel,
K fyldes, det øverste Dæksel lukkes atter, og man aabner det
nederste Dæksel udefra ved Hjælp af Armen med Loddet,
hvorved Kullene styrter ned i Generatoren. Forbrændings-
luften tages ind ved J og gaar gennem Risten op gennem det
glødende Brændsel, hvor det omdannes til Kulilte. Denne
ledes gennem Q til Kanaler i Fordamperen, hvor noget af
dens Varme benyttes til at fordampe Vand, og Vand-
dampene ledes ned under Risten, hvorfra de føres med
Forbrændingsluften op gennem Brændselet og spaltes derved
i Brint og Ilt, hvilken sidste omdannes til Kulilte. Fra For-
damperen føres Gassen gennem Røret H ind i Skrubberens
nederste Del E. Skrubberen er en stor Jernbeholder, fyldt
med udvaskede Koks. Foroven er der anbragt en Bruser,
fra hvilken der stadig risler Vand ned over Koksene, og