Metersystemets Indførelse i Det Danske Skovbrug
II Beretning om Undersøgelse af Skoveffekter Aflagte efter Metersystemet

År: 1911

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
15 Længde omtrent i Forholdet 1:5. Hvis Træet var tykkere — end f. Eks. Granstangen — blev denne understøttet med en Stang, der foroven endte i en Tvege, idet Rebet ellers let ved tykkere Træer drejes over, naar Stangen trækkes ned. Efter saaledes at være surret fast kunde Granstangen virke som en uligearmet Vægtstang; naar Knippet var an- bragt paa Bisnierens Krog, og Stangens længste Arm saa- ledes vippet til Vejrs, tog en Mand fat i den lange Arm paa Granstangen og tvang derved denne til at staa omtrent vandret ved at trække den ned mod Jorden. Derved blev Risknippet hævet op fra Jorden, og Aflæsningen foretoges nu let af Aspiranten, hvorefter Vægten noteredes. Ved Maalingen med Xylometer sænkede Aspiranten Stykkerne i Vandet, medens alle Aflæsningerne paa Maale- stokken blev foretagne af Kandidaten, og medens en Mand bragte Træstykkerne til Aspiranten, som saa,- efter at de var dyppede ned under Vandet, kastede dem paa Jorden, hvor en anden Mand da stablede dem op igen. For at arbejde i en bekvem Stilling stablede man et »Hoved« til at staa paa for den, som sænkede Træet ned i Cylinderen. Dette Hoved bestod af som oftest 3 Lag Stabelstykker, som lagdes i Forbundt for bedre at ligge fast; derved op- naaedes, at Aspiranten bedre havde Magt over at kunne trække Træet op af Xylometeret. Naar Træstykket var stort, kunde der kun være eet Stykke i Xylometeret ad Gangen; om dettes nederste Ende lagde man da et Reb med en Kovse, og medens Aspiranten med en Finger eller to paa højre Haand trykkede Træstykket ned under Vandet, holdt han med den venstre Haand i Rebet. Undertiden sank dog det nyfældede Træ ned af sig selv, saaledes ved det meste af Bøgetræet der blev undersøgt i Efteraaret 1910 og som har været nogenlunde nyfældet. Hvor Stykkerne var mindre, kunde der være flere Stykker i Xylometeret ad Gangen, og der lagdes da kun et Reb om det ene af Stykkerne. Hvor Stykkerne derimod var meget tynde, som ved Knippel, lagdes der ikke Reb om Stykkerne, men