Metersystemets Indførelse i Det Danske Skovbrug
II Beretning om Undersøgelse af Skoveffekter Aflagte efter Metersystemet

17 sammen med de Stykker, hvortil de hørte, neddyppede i Xylometeret. Et stort Arbejde ved Fastmasseundersøgelserne har Klapningen været. Naar det stablede Træ var ude- lukkende rundt, blev det altid kluppet; ligeledes med alt det bunkelagte Træ, naar undtages Ris og Kviste i Kvas- bunkerne. Har Stabelen derimod indeholdt baade rundt og kløvet Træ, blev Træet ingen Sinde kluppet. Alle de bunkelagte Effekter blev kluppede korsvis paa Midten af 1 m lange Sektioner, medens Endeseklionerne, d. v. s. de yder- ste Ender, som var under 1 m Længde og over et Par cm lange, blev kluppede paa Midten af Endesektionen, hvis Længde samtidig blev maalt. For de stablede Effekters Ved- kommende blev Klapningen enten foretaget før eller efter Vejningen, alt som det passede bedst til Pladsforholdene; Arbejdet blev da udført paa den Maade, at Aspiranten var Klupfører, medens en Arbejder trak Stykket ud af Sta- belen, saaledes at den ene Ende hvilede paa Stabelen; efter Klupningen lagde Arbejderen Stykket paa Vægten eller kastede det paa Jorden. Klupningen gik paa denne Maade hurtigt og let. Efter at de ydre Rummaal var maalte paa Klods- og Raftebunker, har Klupningen af disse fundet Sted. Først blev der paa de yderste Stykker i Bunken med Ridsejærn afsat Maal for 0.5 m, 1.5 ni, 2.5 m, osv., i Regelen dog kun paa de øverste og de yderste Stykker, medens de mellemliggende Stykker kluppedes udfor Mærkerne paa de tilstødende Stykker. Alle de afkortede Klodse og Rafter har som oflest været afkortede paa saa nøjagtige Maal, at der ikke har været Grund til at maale Endesektioner paa dem, idet der som oftest kun har været Tale om højst et Par Centimeter over eller under det tiltænkte Maal paa Stykkerne. Hvert enkelt Stykke blev da kluppet korsvis udfor hvert af de afsatte Maalesteder. Ved de større Klodse anvendtes til Hjælp ved Klapningen 2 Mand, der løftede Klodsen, saa at Klupføreren kunde komme til at maale 2