Metersystemets Indførelse i Det Danske Skovbrug
II Beretning om Undersøgelse af Skoveffekter Aflagte efter Metersystemet

41 tænkningen Fig. 33, 34); en enkelt Stabel, beslaaende af særlig smaa Pæle (184 Sikr. pr. 2 rm), har endog lidt under 1.00 m3, og hvor man gaar til de mindst mulige Pæletyk- kelser, vil delte Tal vist være passende. 'Brænde af Rødgran kan gennemsnitlig sættes til 1.56, medens Skovfyr i større Tykkelser vel burde sættes til 1.52, men formodentlig af praktiske Hensyn vil blive slaaet sammen med Rødgran. Smaat Brænde af Skovfyr paa 1 m Længde gaar ned til 1.12, og det samme Tal kan gælde for Brænde af Bjærgfyr, medens Rødgran af tilsvarende Dimensioner (200—250 Stkr. pr. 2 rm 1 m langt Træ) paa Svenstrup Distrikt dog giver næsten 1.40 m3. Del Klodstræ af Rødgran, der er aflagt, har vistnok ofte været noget bedre*) end svarende til Kommissionens Forslag (jfr. Betænkningen Fig. 28), og hvor Længden er 4 m, bør man derfor næppe sætte Indholdet af en Bunke lil mere end 1.90 m3, medens 5 m maaske bør ned paa 1.80 og 3 in op paa 2.00 m3; i Praksis vil man vel ofte lade Tallet 1.90 gælde uden Hensyn til, at Længden under- tiden afviger fra 4 in. For Skovfyr synes det samme Tal at være passende; de faa Undersøgelser giver endog en højere Værdi, men viser sig ogsaa at stamme fra særlig tykt Klodstræ**). I endnu højere Grad gælder dette for Lærk, hvor alle de undersøgte Bunker har været abnormt smaa, saaledes at Tallet 1.90 i Virkeligheden ogsaa vil være passende her. Der er dog ingen Tvivl om, at kro- gede og knastede Topender af Fyr og Lærk vil give Bun- ker med et væsentligt mindre Indhold, maaske lige ned til 1.60 m3. — Klodstræ af Bjærgfyr har ikke været Genstand for Undersøgelse. De Topender af Rødgran, der er undersøgte, viser betydelige Svingninger, saaledes at 1. Frederiksborg og *) Viborg Distrikt udmærker sig fra gammel Tid ved en meget smuk Afkvasning. **) Betænkningens Fig. 29 viser en Klodsbunke af mere normalt Udseende, men denne er ikke blevet maalt.