Oversigt Over Meddelelser Om Grønland 1876-1899
udgivet i Anledning af Verdensudstillingen i Paris 1900

12 600 Stednavne paa Vestkysten og 100 paa Østkysten med Angivelse af Stedernes Bredegrad. b. Geologi og Mineralogi. i geologisk Henseende er Grønland et meget gammelt Land, idet Grundfjeldet bestaar af Granit, Gnejs og krystallinske Skifere. Umiddelbart efter Urtiden, i den saakaldte prækambriske Tid dannedes den gamle røde Sandsten, der er forefundet i Tunug- dliarfik og Igaliko i Julianehaab-Distrikt, og som dækkes af mægtige Traplag (Diabas) og hyppig gennembrydes af en Nefelin- syenit, der er bekendt for sine mange sjeldne Mineralier. Dette Parti er navnlig undersøgt af Steenstrup, A. Kornerup og Flink. De følgende geologiske Formationer fra Silur til Trias synes ikke at forekomme i den her omhandlede Del af Grønland. Der- imod forekommer Juraformationen i Øst-Grønland, nemlig Lerskifere (Rhät-Lias) ved Mundingen af Scoresby-Sund, paa 7OV20 n. Br., inde- holdende en stor Mængde Planteforsteninger, navnlig Bregner; ialt har Hartz her i 1891—92 samlet Forsteninger af 18 Plante- arter. Fortrinlige Afbildninger af saadanne Forsteninger findes paa 14 Tavler i Bind XIX. Ovenpaa disse Lerskifere ligger en Kalksten, ligeledes fra Juraformationen, rig paa Dyreforsteninger, navnlig af Muslinger; ialt er fundet 37 Dyrearter, af hvilke næppe mere end 4 kunne henføres til før kendte Arter; de ere bestemte af Lundgren. Kridtforinationen findes paa Vestkysten ved Vaigat paa 70° n. Br., et af Jordens rigeste Findesteder for fossile Planter. Det er først og fremmest Steenstrup, der her har skaffet Videnskaben en uventet stor Berigelse ved hans højst betydningsfulde Indsam- ling af fossile Planteforsteninger, navnlig under hans 2lÆ aarige Ophold i Nord-Grønland 1878—80; senere har Traustedt og Hartz suppleret Indsamlingen. Ialt er der i de derværende sorte Skifere og Sandstene fra Kridttiden fundet 335 Plantearter, navnlig Bregner, Naaletræer, Kogleplanter, Magnolier, Popler, Ege, Kastanier, Brød- frugttræer o. s. v. Afdøde Oswald Ideer fra Zürich har indlagt sig