Oversigt Over Meddelelser Om Grønland 1876-1899
udgivet i Anledning af Verdensudstillingen i Paris 1900

Forfatter: Thorvald Kornerup

År: 1900

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 67

UDK: 50

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
kun i Bunden af Fjordene i det sydligste Grønland, 2) Pilekrat i Dalene indtil Upernivik, 3) Urtemarken, Pilekrattenes Undervege- tation, 4) Lyngheden, 5) Fjeldmarken paa Skraaninger, i Skær- gaarden etc., 6) Kærene i fugtige Lavninger, samt 7) Havstrands- vegetationen. Udenfor disse staa den gødede Jords Piantevext. I Bind XV har Kolderup Rosenvinge suppleret Skildringen af Krattene samt paavist Forekomsten af Græsmarker og Lavheder. Warming har dernæst m. H. t. Blomsterbestøvningen paavist, at Blomsterne i det Hele og Store maa kunne bestøve sig selv, og rimeligvis maa kunne det her i højere Grad end i sydligere Egne. I Bind XVIII har Hartz endvidere paavist Føhnvindens skade- lige Indvirkning paa Vegetationen, dels rent mekanisk forkuende, dels udtørrende. Med H. t. det store Spørgsmaal om Vegetationens Tilblivelse har Svenskeren Nathorst sluttet sig til den Hypothese, at Europa og Grønland efter Istidens Ophør har været i landfast Forbindelse, idet Højderyggen over Island tænkes hævet over Havfladen. Na- thorst mener da, at Vegetationen efter helt at være uddød under Istiden, senere for en stor Del er indvandret til Grønland fra Evropa over nævnte Landforbindelse. I Modsætning hertil har Warming godtgjort, at nævnte Hypo- these dels er tvivlsom, dels unødvendig, idet der under Istiden formentlig har været isfrie Partier i Grønland, hvor den gamle Vegetation kunde bevares; og desuden kan en Indvandring temme- lig let være foregaaet fra Amerika og Island, idet Fugletræk, Vind- og Strømforhold netop begunstige en Overførsel af Frø etc. «Grønland er saaledes ikke nogen evropæisk Provins i plante- geografisk Henseende, har ingen udviklingshistorisk Forbindelse med Evropa. Grønland vil sikkert vise sig i det hele at staa Nordamerika nærmest, men har dog saadanne Ejendommeligheder, at det maa sættes som noget for sig». I Bind XV godtgør endelig Kolderup Rosenvinge, at nogle af de for det sydligste Grønland ejendommelige Planter maa antages i sin Tid at være indførte af de islandske Kolonister.