Oversigt Over Meddelelser Om Grønland 1876-1899
udgivet i Anledning af Verdensudstillingen i Paris 1900
Forfatter: Thorvald Kornerup
År: 1900
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 67
UDK: 50
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
kun i Bunden af Fjordene i det sydligste Grønland, 2) Pilekrat i
Dalene indtil Upernivik, 3) Urtemarken, Pilekrattenes Undervege-
tation, 4) Lyngheden, 5) Fjeldmarken paa Skraaninger, i Skær-
gaarden etc., 6) Kærene i fugtige Lavninger, samt 7) Havstrands-
vegetationen. Udenfor disse staa den gødede Jords Piantevext.
I Bind XV har Kolderup Rosenvinge suppleret Skildringen af
Krattene samt paavist Forekomsten af Græsmarker og Lavheder.
Warming har dernæst m. H. t. Blomsterbestøvningen paavist,
at Blomsterne i det Hele og Store maa kunne bestøve sig selv,
og rimeligvis maa kunne det her i højere Grad end i sydligere
Egne.
I Bind XVIII har Hartz endvidere paavist Føhnvindens skade-
lige Indvirkning paa Vegetationen, dels rent mekanisk forkuende,
dels udtørrende.
Med H. t. det store Spørgsmaal om Vegetationens Tilblivelse
har Svenskeren Nathorst sluttet sig til den Hypothese, at Europa
og Grønland efter Istidens Ophør har været i landfast Forbindelse,
idet Højderyggen over Island tænkes hævet over Havfladen. Na-
thorst mener da, at Vegetationen efter helt at være uddød under
Istiden, senere for en stor Del er indvandret til Grønland fra
Evropa over nævnte Landforbindelse.
I Modsætning hertil har Warming godtgjort, at nævnte Hypo-
these dels er tvivlsom, dels unødvendig, idet der under Istiden
formentlig har været isfrie Partier i Grønland, hvor den gamle
Vegetation kunde bevares; og desuden kan en Indvandring temme-
lig let være foregaaet fra Amerika og Island, idet Fugletræk, Vind-
og Strømforhold netop begunstige en Overførsel af Frø etc.
«Grønland er saaledes ikke nogen evropæisk Provins i plante-
geografisk Henseende, har ingen udviklingshistorisk Forbindelse
med Evropa. Grønland vil sikkert vise sig i det hele at staa
Nordamerika nærmest, men har dog saadanne Ejendommeligheder,
at det maa sættes som noget for sig».
I Bind XV godtgør endelig Kolderup Rosenvinge, at nogle af
de for det sydligste Grønland ejendommelige Planter maa antages
i sin Tid at være indførte af de islandske Kolonister.