Oversigt Over Meddelelser Om Grønland 1876-1899
udgivet i Anledning af Verdensudstillingen i Paris 1900

Forfatter: Thorvald Kornerup

År: 1900

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 67

UDK: 50

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
25 Endnu nordligere, ved Scoresby-Suncl, fandt endvidere Ryder i 1891—92 paa 7 Bopladser 50 forladte eskimoiske Vinterhuse, samt en Del Redskaber, Kranier etc., hvoraf man kan paavise, at denne Gruppe, som ovenfor berørt, ikke er naaet saa langt i Kulturudvikling som Angmagsalikerne. Paa Vestkysten er Indsamlingen af ethnografisk Materiale fore- taget af Steenstrup og S. Hansen. Førstnævnte undersøgte under sit 2^2 aarige Ophold i Umanak-Partiet i 1878—80 gamle eski- moiske Husruiner og Grave. og hjembragte en betydelig Samling Kranier. S. Hansen supplerede Kranie-Samlingen under sine Rejser i 1885 og 1888, og har endvidere foretaget sammenlignende Maalinger af Legemsformen paa 2—3000 Individer og bearbejdet disse Maalinger i Bind VII. I Dansk Vest-Grønland lever for Tiden c. 10,800 Eskimoer, i hele det øvrige Grønland kun c. 700, ialt c. 11,500. Vinterboligerne bygges af Græstørv og Sten, delvis under Jorden, og bestaa af en lang, lav Gang og en aflang, firkantet Stue. Tidligere byggedes smaa Huse, et til hver Familie; navnlig paa Østkysten er Ruiner af saadanne fundne af Ryder og Amdrup; senere, naar Beboelsesforholdene blev mere stabile, gik Eskimoerne over til at bygge store Huse, et paa hver Boplads, fælles for alle Pladsens Beboere, saaledes som Holm fandt dem i Angmagsalik. Undertiden opholder indtil et halvt hundrede Mennesker sig i en saadan Fællesstue paa højst 80 Meter, idet kun Sovebrixen, der indtager Halvdelen af Stuen, ved Skindtæpper - er adskilt i Underafdelinger, én til hver Familie, der atter hver har sin Tranlampe staaende foran Brisen. Disse Lamper bruges baade til Opvarmning, Kogning og Belysning samt Klædernes Tørring. Om Sommeren bo Grønlænderne i Telte, et til hver Familie. Af Befordringsmidler benyttes Hunde-Slæder om Vinteren i Nord- og Øst-Grønland, Konebaade om Sommeren. Baadene ere fladbundede, bestaa af et Træ-Skelet, der sammenbindes eller sammenfalses, og som betrækkes med afhaarede Sælskind. Baadene, der have deres Navn af, at de roes af Kvinder, ere kortest paa Østkysten; Aarerne ere bredbladede, ligeledes kortest paa Østkysten.