Oversigt Over Meddelelser Om Grønland 1876-1899
udgivet i Anledning af Verdensudstillingen i Paris 1900
Forfatter: Thorvald Kornerup
År: 1900
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 67
UDK: 50
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
Endnu nordligere, ved Scoresby-Suncl, fandt endvidere Ryder
i 1891—92 paa 7 Bopladser 50 forladte eskimoiske Vinterhuse,
samt en Del Redskaber, Kranier etc., hvoraf man kan paavise, at
denne Gruppe, som ovenfor berørt, ikke er naaet saa langt i
Kulturudvikling som Angmagsalikerne.
Paa Vestkysten er Indsamlingen af ethnografisk Materiale fore-
taget af Steenstrup og S. Hansen. Førstnævnte undersøgte under
sit 2^2 aarige Ophold i Umanak-Partiet i 1878—80 gamle eski-
moiske Husruiner og Grave. og hjembragte en betydelig Samling
Kranier. S. Hansen supplerede Kranie-Samlingen under sine
Rejser i 1885 og 1888, og har endvidere foretaget sammenlignende
Maalinger af Legemsformen paa 2—3000 Individer og bearbejdet
disse Maalinger i Bind VII.
I Dansk Vest-Grønland lever for Tiden c. 10,800 Eskimoer,
i hele det øvrige Grønland kun c. 700, ialt c. 11,500.
Vinterboligerne bygges af Græstørv og Sten, delvis under
Jorden, og bestaa af en lang, lav Gang og en aflang, firkantet
Stue. Tidligere byggedes smaa Huse, et til hver Familie; navnlig
paa Østkysten er Ruiner af saadanne fundne af Ryder og Amdrup;
senere, naar Beboelsesforholdene blev mere stabile, gik Eskimoerne
over til at bygge store Huse, et paa hver Boplads, fælles for alle
Pladsens Beboere, saaledes som Holm fandt dem i Angmagsalik.
Undertiden opholder indtil et halvt hundrede Mennesker sig i en
saadan Fællesstue paa højst 80 Meter, idet kun Sovebrixen,
der indtager Halvdelen af Stuen, ved Skindtæpper - er adskilt
i Underafdelinger, én til hver Familie, der atter hver har sin
Tranlampe staaende foran Brisen. Disse Lamper bruges baade
til Opvarmning, Kogning og Belysning samt Klædernes Tørring.
Om Sommeren bo Grønlænderne i Telte, et til hver Familie.
Af Befordringsmidler benyttes Hunde-Slæder om Vinteren i
Nord- og Øst-Grønland, Konebaade om Sommeren. Baadene ere
fladbundede, bestaa af et Træ-Skelet, der sammenbindes eller
sammenfalses, og som betrækkes med afhaarede Sælskind. Baadene,
der have deres Navn af, at de roes af Kvinder, ere kortest paa
Østkysten; Aarerne ere bredbladede, ligeledes kortest paa Østkysten.