Oversigt Over Meddelelser Om Grønland 1876-1899
udgivet i Anledning af Verdensudstillingen i Paris 1900

Forfatter: Thorvald Kornerup

År: 1900

Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 67

UDK: 50

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
27 benyttes til Jagt paa smaa Sæler, samt 6) Fuglepilen, der er et lille Spyd med tre fortil gaaende Benspidser med Modhager paa Midten af Skaftet, og som udkastes med Kastetræ; det har lige- ledes Plads foran paa Kajakken. Foruden flere andre Former af Harpuner og Lænsere skal her blandt Fangstredskaber udenfor Kajakken blot anføres Laxe- Harpuner med to bevægelige Spidser, dannende en Gaffel, hvor- med Laxene fanges om Vinteren gennem et Hul i Isen; tregrenede Forke, hvormed Laxene fanges om Sommeren i Elvene; Ulke- Forke ; samt Bjørne- og Ræve-Fælder. løvrigt henvises til den fortrinlige Samling af Afbildninger af Redskaber paa 41 Tavler i Bind X og XVII. Af særlig kunsthistorisk Interesse er Angmagsalikkernes Sans for Ornamenter og Reliefbilleder af Ben paa Træ; endog geogra- fiske Kort have de udført i Træ-Relief. Hyppigst bestaar Orna- menterne af Dyr og Mennesker, fremstillede i konventionel (orm. Især er dette Tilfældet med Sælen, hvis Skikkelse danner Hoved- motivet i de fleste Mønstre. Som G. Holm har paavist, har denne dekorative Behandling at Sælens 1 orm ved Stilisering ført til Udviklingen af simple Ornamenter, som benyttes paa alle mulige Genstande og undertiden kun give sig tilkende ved ube- tydelige Indskæringer. Afbildninger af østgrønlandske Ornamenter etc. findes i ovennævnte Bind X. g. Arkæologi. Den islandske Kolonisation, der begyndte 985 eft. Chr., og maa være gaaet til Grunde omkring Aar 1500, falder i to Grupper: Østerbygden og Vesterbygden. Den første skal i sine Velmagts- dage efter Christendomniens Indførelse have haft 12 Kirker, 2 Klostre og 190 Gaarde, efter Bruuns Beregning c. 2000 Ind- byggere; Vesterbygden 4 Kirker, 90 Gaarde med c. 1000 Ind- byggere. De paalideligste Kildeskrifter til disses Topografi er efter Prof.