Oversigt Over Meddelelser Om Grønland 1876-1899
udgivet i Anledning af Verdensudstillingen i Paris 1900
Forfatter: Thorvald Kornerup
År: 1900
Forlag: Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 67
UDK: 50
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
benyttes til Jagt paa smaa Sæler, samt 6) Fuglepilen, der er et
lille Spyd med tre fortil gaaende Benspidser med Modhager paa
Midten af Skaftet, og som udkastes med Kastetræ; det har lige-
ledes Plads foran paa Kajakken.
Foruden flere andre Former af Harpuner og Lænsere skal
her blandt Fangstredskaber udenfor Kajakken blot anføres Laxe-
Harpuner med to bevægelige Spidser, dannende en Gaffel, hvor-
med Laxene fanges om Vinteren gennem et Hul i Isen; tregrenede
Forke, hvormed Laxene fanges om Sommeren i Elvene; Ulke-
Forke ; samt Bjørne- og Ræve-Fælder. løvrigt henvises til den
fortrinlige Samling af Afbildninger af Redskaber paa 41 Tavler i
Bind X og XVII.
Af særlig kunsthistorisk Interesse er Angmagsalikkernes Sans
for Ornamenter og Reliefbilleder af Ben paa Træ; endog geogra-
fiske Kort have de udført i Træ-Relief. Hyppigst bestaar Orna-
menterne af Dyr og Mennesker, fremstillede i konventionel (orm.
Især er dette Tilfældet med Sælen, hvis Skikkelse danner Hoved-
motivet i de fleste Mønstre. Som G. Holm har paavist, har
denne dekorative Behandling at Sælens 1 orm ved Stilisering
ført til Udviklingen af simple Ornamenter, som benyttes paa alle
mulige Genstande og undertiden kun give sig tilkende ved ube-
tydelige Indskæringer. Afbildninger af østgrønlandske Ornamenter
etc. findes i ovennævnte Bind X.
g. Arkæologi.
Den islandske Kolonisation, der begyndte 985 eft. Chr., og
maa være gaaet til Grunde omkring Aar 1500, falder i to Grupper:
Østerbygden og Vesterbygden. Den første skal i sine Velmagts-
dage efter Christendomniens Indførelse have haft 12 Kirker, 2
Klostre og 190 Gaarde, efter Bruuns Beregning c. 2000 Ind-
byggere; Vesterbygden 4 Kirker, 90 Gaarde med c. 1000 Ind-
byggere.
De paalideligste Kildeskrifter til disses Topografi er efter Prof.