Oversigt Over Meddelelser Om Grønland 1876-1899
udgivet i Anledning af Verdensudstillingen i Paris 1900

32 fundet saa uforstyrrede og righoldige Mindesmærker, af hvilke det daglige Liv i Norden i Sagatiden kan studeres. Foruden egentlige Gaarde med Udhuse har man ofte fundet Rævefælder, Varder etc. — Et enkelt Sted, ved Igdlerfigsalik Nord for Tangen mellem Eriks-Fjord og Einars-Fjord er fundet to Udkigsruiner 1700 Meter over Havet, hvorfra den hendøende, islandske Kolonis Beboere maaske aarevis med Længsel have spejdet efter Skib med Bud fra Evropa — «det Skib, som aldrig kom». h. Hydrografi, Meteorologi. Opmaalingen af Dybderne i Farvandene omkring Grønland viser, at Evropa og Grønland forbindes ved en undersøisk Højde- ryg paa højst 565 Meter, kaldet det transatlantiske Telegraf-Plateau, hvorpaa Færøerne og Island ligge. For Danmark-Strædets Ved- kommende er Højderyggens Tilstedeværelse paavist paa Ingolfs Togt i 1879, ført af Kapt. A. Mourier med C. F. Wandel som Næstkom. Baade Nord og Syd for denne Ryg findes Dybder paa over 3000 Meter med Undtagelse af Banken omkring Jan Mayen paa 70° n. Br., og en lang undersøisk Ryg, der fra Islands Sydvest-Spids strækker sig i sydvestlig Retning ned til 55° n. Br., hvilket er paavist paa Ingolf-Expeditionen 1895—96, ført af Wandel. For Davis-Strædets Vedk. findes det dybe Vand kun op til Godthaab paa 64° n. Br., hvor Havbunden pludselig hæver sig til 200 Meter eller derunder, de saakaldte «Hellefiskebanker», paavist paa Fyllas Togter 1884—89. Disse Dybdeforhold have stor Indflydelse paa Strømforholdene, idet Højderyggen mellem Skotland og Grønland afstænger Polar- havets iskolde Bundvand fra Atlanterhavets Bassin. Over Højderyggen i Danmark-Strædet sender Golfstrømmen sit varme, salte (over 3Wo Salt) og derfor temmelig vægtfyldige Vand op langs Islands Vestkyst, — den efter den danske Admiral