Fredericia Havn 1913
OG DERMED I FORBINDELSE STAAENDE FORHOLD

FORORD. ANKEN om en Havn ved Fredericia er født samtidig med Tanken om Byens Anlæg, som en Grundbetingelse for dens Vækst og Trivsel, og storslaaede var de Havneprojekter, hvormed der oprindelig tumledes. Det maa jo nemlig erindres, at Fredericia i Modsætning til Landets øvrige Købstæder ikke har sin Oprindelse i naturlige, økonomiske Aarsager, |men er bleven til ved et Magtbud. Byen anlagdes i Midten af det 17. Aarhundrede, og det var Meningen her at skabe en Fæstning, der kunde danne et Værn for Nørrejylland, og som i Krigstider kunde sikre Forbindel- sen mellem Halvøen og Fyen, og med dette Formaal for Øje indrettedes og anlagdes Byen. For imidlertid ogsaa at skabe Livsbetingelser for et næringsdrivende Borgerskab udstyredes Byen med store Privilegier, hvis største og fornemste Del var Stapelretten. Men denne Ret var jo uløselig knyttet til Havnen, og saa længe en saadan ikke var bygget, var Privilegiet kun til paa Papiret. Forholdene medførte, at det, til ubodelig Skade for Fredericia, heller aldrig kom længere. Men til at begynde med var Meningen god nok. I Fredericias kendte Privilegier af 11. Marts 1682 hed- der det i § 12: »Naar Byens Havn er færdig, skal Havnepenge, af ethvert der indkommende Skib, Byen gives, til at holde Havnen ved lige, samt at gøre den større dermed, naar deraf kan fra Vedligeholdelsen blive saameget tilovers, at det dertil kan strekke.« Talrige var da ogsaa de Planer og Projekter, der udarbejdedes den Gang; men fælles for dem alle var, at Havnen skulde ligge i Byens Hjerte, dannet af et forgrenet Kanalanlæg i de lave og sum- pede Egne, der her fandtes. Allerede i 1651 paabegyndtes Arbejderne, og det var Meningen, de skulde have været tilendebragt til 1656. Saa vidt gik Kong Frederik den 3die i sin Iver for at fremme Fredericias Vel, at han endogsaa nær havde opofret baade Kolding og Vejle; særlig var Vejle truet, idet Kongen i 1654 henledede Bor- gerskabets Opmærksomhed paa, at det bedst og sikrest kunde drive Søhandel fra Fredericia; han var endogsaa betænkt paa helt at forbyde Søhandel fra Vejle. Den optrækkende Svenskekrig bragte imidlertid alle Planer til at strande og frelste saa vidt vore Nabobyer, og Fredericia maatte vedblivende nøjes med sin Stapelret paa Papiret og sine to Skibsbroer, der tilmed var i en saa ussel Forfatning, at de nærmest var værdiløse. I Aaret 1700 toges Tanken op igen. Paa Opfordring af Stiftamtmanden udarbejdede Magistraten i Fredericia Forslag til en Havn, der gik ud paa at udgrave »Kongens Kanal« indtil Nord for den nuværende Ryes Plads, en Strækning paa 678 m (326 Fvn.), i en Dybde af 5,3 m (17 Fod). Gravningen skulde udføres af et Re- giment udskrevne Landfolk, og Omkostningerne ansloges til 22907 Rd. Dette Forslag blev dog til intet, anta- gelig fordi det var for dyrt, og i 1703 udarbejdedes et nyt Forslag, der gik ud paa at udgrave Havnen op til Oldenborggade, en Strækning paa 263,6 m (140 Fvn) og altsaa et Anlæg af samme Størrelse som den nuværende Havn. Omkostningerne herved vilde andrage 9364 Rd. Heller ikke denne Plan blev dog til Virkelighed, og ikke