Det danske Fyrvæsen
1560-1660

375 Af samme regnskab ses endvidere, at følgende be- kostning er blevet anvendt på lygten: »Er forbrugt, der tragteren blef saat ofver linsen, tou saug- dieller for Imrk.; for sømb dertil 4 sk.; for en fafvn toug at giøre garen af at svøbe om tiachteren 1 mrk.; for 20 spiger 6 sk.; til ar- beidsløn for ded at giøre l’/2 mrk.; for tre til trappen x/8 mrk.« o. s. v. Rimeligvis er den forandring af lygtetårnet til sten- kulsfyring, om hvilken disse regnskabsposter tale, fore- gåt under ledelse af den ovennævnte hollænder Wigel Auchus, men man kan kun danne sig en uklar forestil- ling om den måde, hvorpaa omdannelsen har fundet sted. Det synes, som om man over lysenes plads i det lukkede glaskammer øverst i tårnet har anbragt en skor- stenstragt af træ, under hvilken man har optændt et stenkulsbids på gulvet af kammeret, der som vi tidligere have set, var belagt med stenfliser (astrag), lagte i ler. Det er muligt, at denne omdannelse af fyret har vist sig utilfredsstillende, men også muligt, at en ildsvåde er blevet følgen, og at det væsentligst af træ opførte fyr- tårn er nedbrændt1). I hvert fald blev der kort efter omdannelsen i årene 1626—27 opstillet et nyt fyr på Skagen af en her til lands ikke tidligere kendt konstruktion, nemlig vippeformen, som hurtig viste sig mere praktisk end de hidtil benyttede konstruktioner for fyr. Æren for at have indført denne ny konstruk- tion i det danske fyrvæsen tilkommer Jens Pedersen (Grove). Denne af det danske fyrvæsens udvikling meget fortjænte mand var borger i Helsingør og blev stamfader for den bekendte slægt Grove. Efter et efter hans epitafium i Mariekirken i Helsingør optaget foto- J) I den nedenfor anførte kommissions betænkning fremhæves udtrykkelig, at overdelen af fyrtårnene på Anholt og Nidingen vare stærkt forbrændte, således at det må antages, at faren for en antændelse heller ikke ved Skagens fyr har været fjærn.