Det danske Fyrvæsen
1560-1660

Forfatter: V.A. Secher

År: 1900

Sider: 400

UDK: 387

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
382 ■^n .l/v ■ xc , <r- et nyt anbragtes. Overalt benyttedes stenkulsfyringen, og fyrindretningerne, der oprindelig kaldtes »fyrlamper« (belysning med brænde) og senere »lygter« (belysning med tran eller lys), kaldtes efter stenkulsbålenes ind- førelse gærne »fyringer«, »ildpander« eller »fyrpander«* 1). Olavius har i sin beskrivelse over Skagens købstad fra 17872) optaget en nærmere skildring af »fyringen« på Skagen, som var blevet meddelt ham af en mand, der kunde huske tilbage til tiden för 1745, da fyringen atter afløstes af et til stenkulsblus særlig konstrueret fyr- tårn. Fyringen bestod efter denne af »et meget höjt og tykt træ, der lignede en møllestub og var omgivet med en del stivere. Ovenpå stubben stod en jærngaffel, som var til at dreje omkring på stubben på det, at fyrpanden al tid kunde hænge på vindsiden. Vippestangen, så svær som et mastetræ, gik ned i gaffelen, og derpå hængte panden, nemlig ved den ene ende af vippestangen. I denne pande, som var til at hidse op og ned med en talje, gik omtrent to skæpper stenkul ad gangen3 * S.).« Hver x) Arent Berntssön: Danmarks og Norges frugtbare herlighed 1,169 omtaler et »fyringsværk« på Anholt og »en stor ildpande« på. Skagen. Det er aldeles urigtigt, at Kalckar i sin ordbog 1, 813 oversætter fyring med »fyrtårn«. 2) S. 23. 3) Afbildningen i Blochs ovennævnte artikel i Salmonsens kon- versationsleksikon 7, 304 af en »fyrvippe«, der ikke stemmer med Olavius beskrivelse, raå således være urigtig. — En af- bildning af vippefyret på Skagen, findes i 1. og 2. udgave af Traps beskrivelse af Danmark. Den er en noget udpyntet gen- givelse af en afbildning, der findes blandt kåberstikkene til Resens atlas på universitetsbiblioteket. Denne Resenske af- bildning er sikkert også kun en københavnsk fantasi over en råt udført pennetegning i håndskriftet af Resens atlas på det kongelige bibliotek. — Det hos Oppermann: »Vore skove i fortid og nutid« (Jul. Schiøtt: Danmarks natur, Kbhv. 1899. S. 281) leverede billede af en »Fyrlampe på Anholt, efter en gammel tegning«, er ligeledes uden nogen værdi. Det er udført