Det danske Fyrvæsen
1560-1660
Forfatter: V.A. Secher
År: 1900
Sider: 400
UDK: 387
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
■^n .l/v ■ xc , <r-
et nyt anbragtes. Overalt benyttedes stenkulsfyringen,
og fyrindretningerne, der oprindelig kaldtes »fyrlamper«
(belysning med brænde) og senere »lygter« (belysning
med tran eller lys), kaldtes efter stenkulsbålenes ind-
førelse gærne »fyringer«, »ildpander« eller »fyrpander«* 1).
Olavius har i sin beskrivelse over Skagens købstad
fra 17872) optaget en nærmere skildring af »fyringen«
på Skagen, som var blevet meddelt ham af en mand,
der kunde huske tilbage til tiden för 1745, da fyringen
atter afløstes af et til stenkulsblus særlig konstrueret fyr-
tårn. Fyringen bestod efter denne af »et meget höjt og
tykt træ, der lignede en møllestub og var omgivet med
en del stivere. Ovenpå stubben stod en jærngaffel, som
var til at dreje omkring på stubben på det, at fyrpanden
al tid kunde hænge på vindsiden. Vippestangen, så svær
som et mastetræ, gik ned i gaffelen, og derpå hængte
panden, nemlig ved den ene ende af vippestangen. I
denne pande, som var til at hidse op og ned med en
talje, gik omtrent to skæpper stenkul ad gangen3 * S.).« Hver
x) Arent Berntssön: Danmarks og Norges frugtbare herlighed 1,169
omtaler et »fyringsværk« på Anholt og »en stor ildpande«
på. Skagen. Det er aldeles urigtigt, at Kalckar i sin ordbog
1, 813 oversætter fyring med »fyrtårn«.
2) S. 23.
3) Afbildningen i Blochs ovennævnte artikel i Salmonsens kon-
versationsleksikon 7, 304 af en »fyrvippe«, der ikke stemmer
med Olavius beskrivelse, raå således være urigtig. — En af-
bildning af vippefyret på Skagen, findes i 1. og 2. udgave af
Traps beskrivelse af Danmark. Den er en noget udpyntet gen-
givelse af en afbildning, der findes blandt kåberstikkene til
Resens atlas på universitetsbiblioteket. Denne Resenske af-
bildning er sikkert også kun en københavnsk fantasi over en
råt udført pennetegning i håndskriftet af Resens atlas på det
kongelige bibliotek. — Det hos Oppermann: »Vore skove i
fortid og nutid« (Jul. Schiøtt: Danmarks natur, Kbhv. 1899.
S. 281) leverede billede af en »Fyrlampe på Anholt, efter en
gammel tegning«, er ligeledes uden nogen værdi. Det er udført