Det danske Fyrvæsen
1560-1660

384 nat medgik 3 tdr. 2 skpr. kul. Der kan næppe være tvivl om, at denne skildring også i det væsentlige passer på den forste fyring, som Jens Pedersen (Grove) opstil- lede på Skagen, selv om denne ikke har kunnet holde lige til 1745, men har måttet fornyes i mellemtiden. Det må dog bemærkes, at den såkaldte »pande«s form sik- kert har skiftet. Af en nedenfor anført erklæring af 1635 fra lænsmanden på Malmøhus om fyringen ved Fal- sterbo1) ses, at panden först havde form som en jærn- træmmekurv, medens den senere ombyttedes med en lukket kurv, der var mere kulbesparende, men også min- dre lysende end den förste. Det omstående billede viser det omtrentlige udseende af et vippefyr; det er på grund- lag af oplysningerne om vippefyrenes konstruktion udført af hr. fyringeniør Theodor Wedén, som velvilligst har tilladt, at hans tegning reproduceredes til denne afhand- ling. Landskabet er en nöje gengivelse af den gamle fyrbakke paa Anholt med dens omgivelser. Medens kommissionens forslag om fyrenes ombyg- ning og forøgelsen af fyringernes antal således blev gen- nemført i sit fulde omfang, gik det ikke så let med projektet om at ansætte en for alle fyringer fælles forvalter, hvilken stilling man formodentlig havde til- tænkt Jens Pedersen. Det af kommissionen opstillede overslag over de formentlige omkostninger ved vedlige- holdelsen af stenkulsfyringerne, der sikkert er opstillet efter aftale med Jens Pedersen, har rimeligvis forekom- på grundlag af et projekttværsnit af 1701 (findes i fyrdirekto- ratets kontor) til den indre konstruktion af et fyr paa grunden Knoben ved Anholt, som dog aldrig er blevet opført. Tegne- ren har på grundlag heraf fantaseret sig til det mulige ydre udseende af projektet og anbragt fyret på en ø, dannet i van- det af en stenhob, som sammenholdes af et spinkelt bol- værk. *) Nedenfor s. 388.