Det danske Fyrvæsen
1560-1660

330 ganske vist kun på anden hånd1). Den af »Danske atlas« meddelte, nedenfor omtalte ombygning af fyret 1623 nævner han dog ikke. Fyret på Læsø, der omtales hos Arent Berntssön2), se nærmere nedenfor, synes at være undgået yngre for- fatteres opmærksomhed. Fyrene på Nidingen, en klippeø ved indløbet til Kongsbaksfjorden i Halland, omtales ganske vist af Niels Höjer i »Konungariket Sverige«3), men om tyrets alder og historie ved forfatteren intet. Samme forfatter nævner kun i forbigående4) fyret på Kulden men ikke det på F aister bo. Den förste sammenfattende fremstilling af det danske fyrvæsens udvikling skyldes den af Danmarks nyere fyr- væsen i øvrigt höjt fortjænte fyringeniør C. F. Grove, som for en menneskealder siden skrev: »Et blik på fyr- væsenets historie«5), hvori han efter en udsigt over, hvad man i oldtiden og middelalderen havde gjort for at vej- lede de søfarende ved fyrindretninger, udtaler: »I året 1561 tændtes det förste danske kulfyr på Skagen og 1582 det andet på Anholt«. Han tilføjer, at disse fyr vare »simple vippefyr«, men at de senere anbragtes på bygninger, hvorefter han går over til at omtale det i 18. århundrede på Anholt opførte fyr og fyrvæsenets senere udvikling her i riget. I den fremhævede sætning er imidlertid ikke en eneste påstand rigtig. 1 nyeste tid (1897) har premierløjtnant C. D. Bloch 2) Citatet er taget fra T. Beckers »Orion« 4, 264, hvis omtale af Anholts fyr kun er en gentagelse af, hvad der findes i »Danske atlas«. 3) Danmarks og Norges frugtbare herlighed 1, 169. 8) Hallands län s. 869. 9) Malmøhus län s. 608. 5) For ide og virkelighed 1869 s. 659—-70.