Det danske Fyrvæsen
1560-1660

387 budt »dersom fyringerne paa di steder, Jens Pedersen hafver sig paatagit at holde ved lige, maatte holdis aaret ud udi god bruge, daa at ville gifve af hver lest, deres skibe ere drechtige til, to skilling danske til forbedring«. Samtidig forhøjede kongen Jens Pedersens lön med en tredje del til 46661/2 rdlr. in specie 16 skilling, hvorhos der af Kronborg læn bevilgedes ham foder til »tvende heste at bruge imellem fyringerne«, nemlig 104 tdr. havre, 12 læs hø og 12 læs strøelse1). Nogle år efter denne kontrakts afslutning var Jens Pedersen lige ved at komme galt afsted. Historien for- tjæner at fremdrages, fordi den viser, hvor nødig kongen vilde have klager fra udlandet over forsømmelser med hensyn til fyrenes pasning, og hvad man som fyrings- forvalter kunde risikere, muligvis på grund af sine folks forsømmelse. Man må have angivet for kongen, at fyrene bleve dårlig passede og at de savnede kul, ti 15. oktbr. 1635 sendte kongen et missive til lænsmændene på Ål- borghus, Kalø, Varberg, Helsingborg og Malmøhus, hvori han, da han havde erfaret, at der skulde være mangel på stenkul ved fyringerne, palagde dem at have ind- seende med, at fyringerne passedes tilbørlig, således at de ikke alene tændtes ved nattetide, men også i mørke dage tidligere end ellers; de skulde derhos undersøge, hvad stenkul der hvert sted var i forråd, og herom sende erklæring til kancelliet2). Af de herefter indkomne erklær- inger ere de fra lænsmændene på Varberghus3), Malmø- hus4) ogAlborghus bevarede, og de indeholde nogle op- lysninger af interesse. Den förste meddelte, at der ved *) Sæll. registre 19, 4, meddelt af arkivsekretær G. Grove. 2) Skånske tegn. 6, 143. 3) Indkomne breve til Danske kancelli, 1635 4. novbr. fra Henrik Gyldenstjærne, meddelt af arkivsekretær G. Grove. 4) a. st. 1635 17. oktober fra Tage Thott.