Det danske Fyrvæsen
1560-1660

386 3 år fra 1. januar 1631 at regne at tage vare på fyring- erne på Skagen, Anholt, Nidingen (2 fyringer), Kulden og Falsterbo for et årligt vederlag af 3500 rdlr. in spe- cie: han skulde herfor afholde udgiften til jærn, tolkeion og med hvad mere tilhører, dog skulde kronens bønder føre kullene fra skibene op til fyringerne; i kontrakten stod desuden den vigtige bestemmelse, at der for hver nat, et fyr forsømtes, skulde afkortes ham 200 rdlr ’). Et kongeligt missive ligeledes af 3. februar 1631 til told- erne i Helsingør* 2) anviste de 3500 rdlr. in specie til udbetaling her i tre terminer, nemlig 1. marts, 1. juni og 1. avgust. Derimod var der ikke tale om, at kongen stillede noget inspektionsskib til fyrforvalterens rådighed. Den med Jens Pedersen trufne overenskomst blev samme dag meddelt de pågældende lænsmænd, der fik pålæg om at sorge for, at de vedkommende borgere, fiskere eller bønder førte de kul, som skulde bruges til fyring- erne, hen til disse, når de herom advaredes af Jens Pedersen, og lade de forsømmelige tiltale og strafle; endvidere skulde de have flittig indseende med, at tyring- erne holdtes tændte til de sædvanlige tider, og give statholderen i København det til kende, hvis der her i finder forsømmelse sted3). Allerede næste år 1632 fik Jens Pedersen dog 3 års bestallingen ombyttet med bestalling på at forvalte fyring- erne så længe han levede, idet kongen henviste til, at en del skippere, som sejle gennem Øresund, havde til- i) I det nedennævnte kgl. missive til lænsmændene af 3. februar 1631 angives bøden kun til 20 rdlr., men dette må være en skrivfejl da Jens Pedersens eftermand også underkaster sig en bøde på 200 rdlr. 2) Sæll. tegn. 24, 494. 8) Jyske tegneiser 8, 301.