Det danske Fyrvæsen
1560-1660

396 kongen nu straks. Tolderne i Øresund fik s. å. 10. decbr. missive1) om i overensstemmelse med skippernes tilbud at oppebære s dobbelte fyrpenge«. Herved forstodes en fordobling af satserne fra Fredrik II.s tid, således at satserne bleve de samme som dem, toldrullen af 1611 foreskrev som gældende under Kalmarkrigen. En jævn- føring mellem fyrpengene efter denne rulle og Øresunds toldrullen af 1640 2. decbr., som angiver fyrpengene, vil da også vise samme satser i 1640 som i 1611. I bestal- lingen for Jens Pedersen (Grove) af 16322) nævnes, at skipperne yderligere havde tilbudt til fyrenes vedligehold- else efter Jens Pedersens system at ville give 2 sk. af hver læst, skibene ere drægtige, men en sådan fyr-laste- pengeafgift omhandles dog ikke i toldrullerne, som gjaldt indtil freden i Brømsebro og Kristianopel 1645. Der haves fra 1633, efter at reformen af fyrvæsenet var gennemført og en fyringsforvalter havde taget samt- lige fyrs pasning i entreprise, lejlighedsvis en udtalelse fra rigsrådet om, at »de ny fyrpenge« skal findes at være over 5000 rdlr.3). Hvis der herved menes fyr- pengene efter den ny takst, synes det årlige overskud, da der af nævnte sum betaltes fyringsforvalteren 466672 rdlr. 16 sk. foruden foder til et par heste, ikke at have været overflødigt, når det betænkes, at anlæget af fyrene også skulde forrentes og afdrages, og at fyrbygningerne skulde vedligeholdes. Skal derimod rigsrådets udtalelse om »de ny fyrpenge« forstås alene om den ved forhøjel- sen indvundne fordel, synes det unægteligt, som om re- formen meget vel kunde have været gennemført uden forhøjelse af fyrpengene, eller dog mod en mindre for- højelse. Forordninger, recesser m. m. 1558—1660, 3. bd. no. 343. 2) Ovenfor s. 386. s) Erslev: Rigsrådets og stændermødernes historie 2, 365.