Det danske Fyrvæsen
1560-1660

397 De dobbelte fyrpenge bleve oppebårne, indtil freden i Brømsebro med Sverige og traktaten af Kristianopel med Nederlænderne, som bægge sluttedes den 13. avgust 1645, nødte Danmark til at give afkald på at oppebære nogen afgift til fyrenes vedligeholdelse. Kristian IV. be- svarede imidlertid den ham ved nævnte fred aftvungne indrømmelse med omgående den 29. avgust 1645 at ud- stede følgende åbne brev1): Eftersom udi den accord, som nu nyligen imellem os oc de høie megtige generalstater ofver de forenigde nederlandske provin- cier formedelst begge voris fuldmegtige commissarios oc gesanter oprettet er, de statiske plenipotentiarii oc gesanter sig besverget, noget i Sundet for den bekostning, paa fyringer anvendis, at skulle udgifvis af de udlandske, som Sundet passerer, formedelst for- skrefne gesanter berettede, de ingen fuldmagt at hafve haft til samme fyringspenge sig at forstaa, da hafve vi for got anset for- skrefne fyringer gandske at afskaffe saa oc hermed afskaffer, at al- delis ingen fyringer efter denne dag paa de sedvanlige steder mere holdis skal, hvilket vi ville hafve alle oc enhver notificeret oc advaiet, paa det mand kand vide sig derefter at rette oc for skade at tage vare. Tolderne ved Øresundstolden fik dette åbne brev tilstillet og tillige pålæg om ikke mere at opkræve »fyrings- told«2); lænsmanden på Kronborg fik derhos pålæg om at meddele fyringsforvalteren Peder Jensen dette og lade det åbne brev forkynde3), og på samme måde fik læns- manden i Nyborg befaling om at lade brevet forkynde og at instruere tolderne i Bæltet om herefter ikke at opkræve fyringspenge af de Bæltet passerende skibe4). Derpå bleve alle fyrene slukkede, og følgerne viste sig 1) Sæll. reg. 21, 382. 2) Sæll. tegn. 28, 420. 3) a. sted. 4) Fynske tegn. 5, 341.