Det danske Fyrvæsen
1560-1660

398 snart. Slange fortæller1), at adskillige hollandske køb- mandsskibe kom til skade og lede skibbrud, fordi fyrene vare bievne slukkede. Hollænderne klagede til den dan- ske gesandt, og deres resident i Helsingør kom med fore- stillinger, men Kristian IV. svarede, at den traktat, som deres egne fuldmægtige havde afnødt ham i stedet tor at mægle fred, ikke talte om vedligeholdelse af fyr, men kun om, at fyr- og båkeafgiften skulde være afskaffet. Der blev nu indledet underhandlinger og omsider den 12. februar 1647 sluttet en overenskomst om, at tønder, fyr og båker atter skulde bringes i stand mod, at der til disse indretningers vedligeholdelse af hvert ladet skib skulde oppebæres 4 rdlr. in specie og af hvert ballastet skib 2 rdlr.2). Herom tilstilledes der tolderne i Øresund meddelelse ved missive 1647 2. marts3), og der blev herefter ikke mere tale om som tidligere at opkræve fyrpenge af de enkelte vareposter, hvoraf skibsladningerne bestod. — Endelig må nævnes, at spørgsmålet om fyr- penge til vedligeholdelsen af de af Fredrik IL og Kristian IV. øst for Øresund oprettede fyr fik en afslutning ved freden i København 1660, i det Danmark gik ind på årlig- at betale til Sverige 3500 rdlr. til vedligeholdelsen af fyrene i de tidligere danske, nu til Sverige afståede lande. Kristian den IV.s historie, s. 1362. 2) a. st. s. 1434. 3) Sæll. tegn. 29. 143. Efterskrift. I de 100 år, som denne afhandling omfatter, skiftede den danske møntfod og forholdet mellem hovedmønten og småmønten gentagne gange; til forståelse af priserne i regn- skabsuddragene ovenfor gives derfor her følgende oversigt Den fra Tyskland antagne møntenhed „Jokimsdaleren“x) eller den „rinske gylden« skulde efter frdg. 1537 21. oktbr., gentaget i) Först udmøntet i Joachimsthal i Bøhmen, deraf navnet (forkortet „thaler“) se Scharling: Pengenes synkende værdi 8. 15.