Det danske Fyrvæsen
1560-1660

399 i reces 1540 § 12, gælde 3 mrk. danske a 16 sk. dske. Under den nordiske syvårskrig sloges megen simpel småmønt, hvis kurs faldt som dog ikke spillede nogen videre rolle) efter hånden fik en kurs således, at en „gammel daler« (modsat de lige slåede »ny dalere*1), af 56, 60 til 64 sk. .Forat daleren kunde blive inddelt ligesom den i Hamborg og Lybæk 1566 vedtagne daler, reduceredes ved frdg. 1572 16. juni (no. 609) småmønten til det halve af sin pålydende værdi, således at daleren inddeltes i 2 mrk. dske. = 2 mrk. lybsk og 32 sk. dske. = 32 sk. lybsk. Denne inddeling blev dog kun en regningsenhed for de offentlige regnskaber2), medens daleren mand og mand imellem regnedes til 4 mrk., hvad. 1582 officielt godkend- tes ved udmøntning af de tilsvarende mønter og nu efterhånden trængte ind i regnskaberne. Dalerens inddeling i 4 mrk. holdt sig indtil frdg. 1621 20. febr. § 1 endelig satte den til 6 mrk. Følgen heraf blev, at der, som kursen på daleren in specie3) steg, måtte komme flere og flere skillinger på marken, hvilket reguleredes ved en række forordninger: Frdg. 1602 12. maj4) (no. 173) §1:1 gml. daler — 4 mrk. ä 16^2 sk. dske. = 66 sk. dske. — 33 sk. lybsk. Frdg. 1609 3. febr. § 1; 1 rigsdaler = 4 mrk, å 17 sk. dske. = 68 sk. dske. — 34 sk. lybsk. Frdg. 1610 3. april § 1: 1 rdlr. = 4 mrk. å IS1/^ sk. dske. — dske. Frdg. 1616 4. juli (no 433) § 1: 1 rdlr. = 4 mrk. å 20 sk. dske. = 80 sk. dske. Frdg. 1618 1. maj (no. 495) §1:1 rdlr. = 84 sk. dske., men markstykkerne skulde vedblive at gælde 20 sk. dske. Endelig bestemte frdg. 1619 16. novbr. (no. 541), at rigsdaleren skulde gælde 96 sk. dske. (§ 1), medens markstykkerne skulde be- holde deres værdi af 20 sk. dske. (§ 4). Fire markstykker (80 sk.) skulde dernæst under navn af »kurantdaler« lægges til grund for alt køb og salg (§ 8), en forpligtelse som dog hævedes ved frdg. 1621 20. febr. (no. 581) § 4, medens dens § 1 bestemte, at rigsdaleren, som hid- til, skulde regnes for 96 sk. dske., der nu deltes i 6 »slette«mark å 16 sk. Befolkningen fastholdt dog sin tilvante regning med 4 mark paa daleren og dannede en »slet dalere å 4 slette mrk. å 16 sk. dske. som en almindelig regningsenhed. Da krigen 1644 45 atter gav anledning til udmøntning af slet småmønt, steg speciesrigsdalerens kurs, og den sattes derfor ved fdrg. 1647 10. deebr. til 6 mrk. 8 sk., men ved fdrg. 1648 12. marts igen ned til 6 mrk. Ved siden af rigsdalerens markinddeling gik en inddeling i 4 ort eller rigsort, hvis skillingstal skiftede med dalerens. 1 den her omhandlede tid deltes en skilling dansk i 2 søs- linger = 3 hvide (albi) — 12 pendinge5). i) Disse regnedes efter 1572 til 28 ek. dske. eller 3 mrk. 8 sk. efter „mønten» som forhen gik“ o: 56 sk. som disse vare för 1572. 2) Jfr Sundtoldregnskabet ovfr. s. 352, s. 15. 3) Daler in specie o: i hel rnønt. 4) Denne, som Scharling a. st. s. 81 ikke har kunnet finde, er indført i Danske kancellis sællandske registre og ligesom de andre ovfr. nævnte forordninger trykt i samlingen af forordninger 1558—60. 5) Denne møntregning var blevet optaget fra Lybæk. Om den gamle danske møntregning se Erslev: Valdemarernes storhedstid Kbh. 1899 3. 6 - 9 og de der citerede steder, særlig Hauberg: Danmarks møntvæsen etc. 1241—377 i årbøger for nord. oldk. 1884.