Det danske Fyrvæsen
1560-1660

400 Den ved frd. 1618 5. april (no. 487) indførte kronemønt, reguleret ved frdg. 1619 8. april (no. 523) kom ikke til i regn- skaberne at spille nogen rolle, i det udmøntningen stansede 1627. En sølvkrone eller helkrone skulde gælde l1^ rdlr. eller 6 mark a 20 sk., men frdg. 1619 16. novbr. satte kronen op sammen med rigsdaleren, således at den förste fik 144 sk. Også kronen deltes i 4 ort, som kaldtes »ortskrone« i modsætning til orten af en rigs- daler eller en »ortsdaler« jfr. frdg. 1619 16. novbr. § 1, frdg. 1618 5. april § 2 og frdg. 1625 4. maj. Ved denne sidste forordning re- duceredes kronemønterne atter således, at en hel sølvkrone skulde gælde 2 slette daler eller 8 mrk. dske., en halv krone 4 mrk, en ortskrone J/2 slet daler og J/? ortskrone 1 slet mrk. Følgen heraf blev, at slet daleren tillige gik under navn af krone, medens hel- kronen kaldtes dobbeltkrone. Sølvværdien af rigsdaleren in specie (Jokimsdaleren) svarede 1544 — 1629 til 197 sk. dansk rigsmønt efter lov 1854 10. februar, derefter til 192 sk. rigsmønt. Efter det 1874 bestemte omsætnings- forhold til nugældende Guldmøntfod, vil dette give henholdsvis 4 kro. 10 øre og 4 kro., men senere er sølvværdien som bekendt faldet betydeligt1). Følgende ord ere ikke forklarede ovenfor: brande liufs o: pudse lys s. 363. - drøft o: opplukket tovværk s. 360. — ferdige o: sætte i stand s. 359. — hemmelig mag o: hemmelig værelse (retirade) s. 358. — klinkert o: hårdbrændt mursten s. 353. — klove o: kløftet redskab paa fod til at holde et lys, s. 360. — kordel □ : reb s. 360. — limmer o: koste, s. 363. — giøte lugen o: göre tæt s. 360. — parse ler, perseler, o: stykke, del, s. 353, 392. — skarring o: sammenfældning, s. 360. — solbierrig o: solnedgang, s. 336. - touue o: to s. 359. — varerude o: re- serverude, jfr. varenævning (se Germanistische abhandlungen, Gött. 1893, s. 277), s. 368. — vraglin g □: vrag- eller udskudssten?, s. 353. i) Med hensyn til småmønternes skiftende sølvværdi, henvises til Schar- ling a. st.