Det danske Fyrvæsen
1560-1660

395 saa længe sejlads var mulig, men dette synes ikke at have varet længe4). I toldrullen for Øresund og Bæltet af 1611* 2), som skulde gælde under Kalmarkrigen, specificeres fyrpengene for de enkelte vareposter og opføres med beløb af 1, P/2, 2, 3, 4, 6 og 8 sk. dansk. Fyrpengene, som tidligere kun synes at være blevet opkrævet i Øresund, skulde altså også nu betales i Bæltet, og de ansættes med be- løb, der ere det dobbelte mod afgiften i Fredrik II.s tid. Notitsen, som er föjet til den ovenfor nævnte gamle beretning om fyrpengenes oprindelse, stammer derfor for- modentlig fra Kalmarkrigens tid. Senere synes fyrpenge at være blevet opkrævet ved alle toldsteder, i det de al- mindelige toldruller af 1625 3. februar og 1629 25. oktbr. for Danmark og Norge § 6 næstsidste stykke bestemme, at fyrpengene skulle opkræves som sædvanligt, uden at det dog hidtil efter tidligere aktstykker er lykkedes at konstatere, med hvilke beløb fyrpengene erlagdes. Dog er formodningen for, at man efter Kalmarkrigens slutning er vendt tilbage til satserne for Fredrik II.s tid. Etter at den allerede 1627 til at göre forslag om fyrvæsenets forbedring nedsatte kommission havde frem- hævet de søfarendes villighed til at erlægge dobbelte fyr- penge, når de da brugelige fyr måtte blive afløste af vippefyr efter Jens Pedersens model3 4), og stillet forslag om, at en sådan forhøjelse af fyrpengene skulde opkræ- ves4), indleverede i året 1629 62 udenlandske skippere den ovfr. s. 381 meddelte ansøgning om en udvidelse af det danske fyrsystem, i det de til gengæld tilbøde at betale »dobbelte fyrpenge«, og dette tilbud modtog *) Se ovfr. s. 350 — 51 og 392. 2) Forordninger, recesser m. m. 1558-1660, 3. bd. no. 342. ®) Se ovenfor s. 378. 4) Se ovenfor s. 382. 26