Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

FORFATTERENS FORORD $ Naar det paa titelbladet anføres, ß at nærværende ledetraad i den typografiske satstekniks forskel^ ligartede grupper er en omarbej= det udgave af min »vejledning i praktisk typografi« af 1891, da er dette ikke en saa fuld= stændig oplysning om familieforholdet mellem de to udgaver, som det kunde være. I de aar, der ligger mellem første og anden udgave, har jeg haft rig lejlighed til at gøre mis= trøstende iagttagelser paa visse omraader af fagets fornyelse af arbejdskraft. Jeg har herved faaet et solidt indblik i, hvad den yngre slægt selv mener om det maal af almindelige kund= skaber, en sætter behøver, og ligeledes iagttaget mange for= hold vedrørende ansvarsløs faguddannelse. Da en ny udgave af »vejledning i praktisk typografi« for nogle aar siden kom paa dagsordenen, var jeg derfor klar over, at den typogra= fiske belæring — højnelsen af kravene til den almindelige vi= den maa være hjemmenes sag —, som lader sig tilegne gennem en haandbog, maatte have et videre omfang og, for den al= mindelige satstekniks vedkommende, ogsaa gaa dybere ind paa enkelthederne, end det var tilfældet i den tidligere udgave. Til en begyndelse haabede jeg paa, at jeg ved tilføjelser og ændringer kunde forvandle den første til en formaalstjenlig anden udgave. Men det var et forfængeligt haab, thi det viste sig snart, at det ny, der krævede sin bestemte plads i rækkefølgen, ikke lod sig indpasse paa rette vis. Der var saa intet andet tilbage for mig at gøre, end at begynde forfra igen, og resultatet foreligger her i en næsten ny ledetraad, thi det, som er medtaget af første udgaves tekst, er for lidet at regne. Bogens anlæg er mere metodisk end tidligere, og akklimatiserede oversøiske synspunkter, som jeg anser for forbigaaende moder, er kun lejlighedsvis berørte. For dem, der bevæger sig husvant i den moderne accidensretnings