Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i;6
BLYFORMATETS INDRETNING
arbejder de sig under trykningen let fra hinanden, saafremt der i satsen findes blot én linie, der af en eller anden aarsag er bleven for stiv. Krydsning forhindrer endvidere uensartet slutning af formen, hvis enkelte af blystegene er slappere paa keglen end andre, hvilket hyppigt er tilfældet i de ældre sy« stemer. Stegene skal lægges med bunden opad, naar man har bly, hvor hullerne ikke gaar helt igennem, og det bør forud undersøges paa hver enkelt steg, om de er fri for »grater«, fremkomne ved slag med en hammer, ved aalestik eller paa andre maader; disse ujævnheder maa saa først slibes bort. Samtidig med at blyformatet lægges i formen, trækkes ko* lumnesnorenes løkker op og enderne lægges oven paa satsen.
Naar der er lagt bly saavel mellem de enkelte kolumner som uden om hele formen, løses kolumnesnorene op paa den maade, at man forsigtigt trækker i enden, samtidig med, at blystegene for hver halve omgang, snoren aftages, presses ind mod satsen saavel paa højde* som længdesiden, saa satsen hverken kan »lægge sig« eller der kan falde smalle skrifttegn ned ad siderne. Ved dette arbejde maa det ogsaa paases, at blystegene slutter saa nøje i sammensætningen, at en skyde* linie ikke kan presse sig ind i denne, og at stegene paa højde* og længdesiderne er saa langt fjernede fra hinanden, at de ikke kan »spanne sig«, det vil sige: at de ikke kan støde sammen ved at blyformatet bliver stivere end satsen, naar den stærkt elastiske form sluttes; i begge tilfælde kan undladelsen heraf have uberegnelige følger.
REVISION. Efter at formen er sluttet og løftet ind i ma* skinen, tager trykkeren først et revisionsaftryk, der tillige med den sidste forfatterkorrektur overgives den medarbejder, hvem korrekturernes gennemsyn paahviler. Medens trykkeren retter formen til, læses revisionen igennem og sammenholdes med korrekturen; korrektøren skal ikke alene overbevise sig om, at forfatterens ændringer er rigtig udførte, han maa ogsaa paase, at der ingen typografiske mangler findes i satsen, at