Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

220 TABELSKEMAER Mskematiske opstillinger®] Efter typografisk sprogbrug bestaar tabelsats af hovedet, der er det øverste, med vandrette streger adskilte hovedafsnit, i hvilket tabellens rubrikker eller oplysende tekst til talstørrelsernes forstaaelse anbringes, og foden, der er den egentlige tabel; de enkelte med lodrette streger skilte kolonner saavel i hovedet som foden kaldes »pillerne« eller »felterne«. TÄBELSKEMAET kan nærmest karakteriseres som de ta= bellariske opstillingers skelet, idet det fremtræder som en formular med et trykt tabelhoved og tomme kolonner til se* nere udfyldning. I modsætning til de egentlige tabellariske opstillinger, der er dele af større trykarbejder, ved hvilke den én gang fastsatte kolumnestørrelse er bestemmende for tabellernes højde og til dels ogsaa for deres bredde, er det vedtagne papirformat altid bestemmende for tabelskemaets bredde og højde. I mange tilfælde er manuskriptet skrevet paa et ark af det vedtagne papir, hvorved grundlaget for sætterens beregning ligger lige for; men er manuskriptet rid« set op paa et stykke papir af en helt anden formatstørrelse, maa han foretage beregningen efter et ark af den virkelige papirstørrelse, for at blive i stand til at iagttage visse hensyn, som er af stor betydning ved skemaets trykning. Da manu« skriptet saa godt som altid forudsætter papirformatets fulde udnyttelse, maa sætteren indskrænke satsformatet saa meget, at der baade bliver tilstrækkelig plads for trykmaskinens gribere, der fastholder arket paa cylinderen, og til maskin* bændlerne, som dels fører arket frem, dels forhindrer det fra at slæbe paa den indfarvede trykform. Af sidstnævnte grund maa skemaet hyppigt deles i to lige store halvdele, saafremt den givne maskines størrelse ikke tillader, at hele satsen kan staa paa den ene side af slutterammens midtsteg; men fors inden arbejdet paabegyndes er det i alle tilfælde tilraadeligt, at sætteren søger at komme til en forstaaelse med trykkeren om, hvorledes skemaet bedst bør indrettes. Tabelskemaer, der skal bruges til omfangsrige protokoller, maa, uden hensyn til om formatet er stort eller lille, have en