Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
REGNSKABSOVERSIGTER
der samtidig leder den udkomne sum, at udføres til talkolon« nerne. Større regnskabsoversigter kan have flere saadanne opstillinger i tekstspalterne; i slige tilfælde maa tallene i disse holdes fri af teksten ved at hver enkelt afdeling faar forskellig indrykning. Summerne i tekstspalterne sættes hyp* pigst med ordet kroner af tekstskriften foran den første tab størrelse, medens de følgende, der skal holde retning og sam« mentælles med den første, faar en tanke= eller bindestreg i stedet for gentagelse af ordet kroner eller forkortelsen kr. Naar de saaledes under hinanden holdte summer brydes af ved en opsummeringsstreg eller en tekstlinie paa hele format* bredden, gentages ordet kroner igen foran det følgende tal, der skal opsummeres. Kroner og øre i summerne tydelig* gøres ved at skilles fra hinanden med et punktum paa halvge* vierts tykkelse eller med en halvgeviert alene (Kr. 143850.08). Efter den ny meterlov forbeholdes punktum og komma i talstørrelser decimalerne; den almindelige typografiske skik, at skille tusindtallet i størrelser paa fem tal og derover fra hundrederne ved et komma (kr. 143,850.08)maa derfor bort* falde, men man kan i stedet bruge en udslutning som acU skillelsestnærke (kr. 143 850.08). Opsummering i tekstspalter markeres i almindelighed med en fin streg, som ikke maa være smallere end den største sum, og bedst sluttes ud paa midten af en tekstlinies keglestørrelse. Opsummeringstallene i talkolonnerne skal staa midt for denne streg (se det nævnte driftsregnskab). Undertiden forlanges det, undertiden er det af pladshensyn nødvendigt at indrette opsummeringsstregerne saaledes, at de kommer til at holde linie med den sidste tab række i de mindre regnskabsposter; i saadanne tilfælde er det heldigere at markere de smaa opsummeringer med en til talstørrelsernes bredde passende halvfed streg, der altsaa stilles tæt paa tekstspalten, saaledes som vist i omstaaende eksempel.
Nedstregerne bør selvfølgelig ogsaa i regnskabsoversigter gøres mere eller mindre fremtrædende, alt efter kolonnernes betydning; mellem kroner og ørespalten bruges i almindeligs hed en tynd streg, mellem tekstspalter og kolonner til de store summer en noget kraftigere, og efter hele afsnittet en endnu kraftigere streg. Nedstregen paa midten af format*