Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

-I- KEMISKE FORMLER bredden, og i tilfælde af, at de fylder mere end formatbrecU den, kan der deles ved et + eller =. I større ligninger maa skraastregen nøjagtig træffe bogstaverne som manuskriptet angiver og de enkelte dele maa staa i den rigtige linie. Ejendommeligt for kemisk sats er de sammensatte navne paa visse forbindelser, hvilke ofte er af en længde, der end ikke naas af grønlandske ord. Tri=brom«aldehyd=hydrat, Di* methybamido*azo*benzol, Oxy*di*phenybcarboivsyre, Ortho« oxy«benzyl=alkohol, Imido*tetra*methybdi*amido==di==phenyl» m ethan er typiske prøver paa saadanne. Af forstavelser [fores kommer oftest iso«, pyro«, subs, hyper*, par*, anthra*; hyppige ordbegyndelser er: hydro*, oxys, nitros, methyb, amido*, azo«, andre navne begynder med de græske talord mono*, di«, tri«, tetra«, penta«, hexa«. Af endestavelser er =yr og 4d, *at og =it de hyppigst forekommende. Man kan ikke altid bryde efter stavelser. Sætteren maa derfor beflitte sig paa at trænge ind i forstaaelsen af ordsam« mensætningerne, der ikke er saa svære at lære, som det ved første øjekast ser ud til.