Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2 5 6 MATERIELLETS ORDNING
Af vigtighed er det ogsaa at have en udslutningskasse staaende fremme til almindelig afbenyttelse; dog er en saa fuldstændig inddeling som hosstaaende unødvendig for sæt» ferier, som ikke er særlig indrettede paa at fremstille kom= pikerede arbejder.
Mindre fremhævnings* og accidensskrifter lægges i almirv delighed i smaa kasser, der er inddelte paa samme maade som brødskriftkasserne. Det bruges ofte at lægge to skrifter, af hvilke der kun findes et lille kvantum, sammen i én kasse,
6 Halvfede str. 40 c. Fine Halvf. Dobb.* fine Fede 6 Fede streger. 40 c.
8 36 48 8 36
36
12 32
12 32
28
i6 28
16 28
24
20 24 20 20 24
24 20 l8 24 20
l6
28 l6 28 l6
14
32 12 12 32 12
3« 8 IO 8
8
Fine streger. 40 c. 6
Dobbelfine st. 40 c. 6
6
Stregekassens inddeling.
men det er dog kun passabelt, naar de to skrifter er paa for* skellig kegle, f. eks. nonpareil og korpus, petit og cic. o.s.v., og udslutninger bør ikke lægges i saadanne blandingskasser.
Større titelskrifter, skriveskrifter og andre accidensskrifter med overhængende skrifttræk stilles rækkevis i smalle kas* ser, og hver række skrift skilles med trælister paa omkring i ciceros tykkelse og omtrentlig skydeliniehøjde. Kassernes siderande bør have en fremspringende fals, saaledes at listerne ikke lader sig trække i vejret samtidig med, at der sættes af kasserne; paa ældre kasser, som ikke har en saadan fals, kan man fastgøre en smal liste, men det maa paases, at der bliver til«