Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

302 HOVEDTITLERS ARRANGEMENT regelbundne titelformer virker temmelig massive i satsbilledet, bør der til disse vælges forholdsvis smaa skriftgrader. Mar* kering af enkelte linier, f. eks. forfatternavnet som toplinie, med underlagte fede streger hører ikke hjemme i bogtitler. Smaa skillestreger inde i grupperne bør kun undtagelsesvis bruges, naar det regelmæssige liniefald brydes ved at der meb lem to brede linier mangler en smallere, og man ikke paa anden maade (f. eks. ved en mellemlinie) er i stand til at op* naa den ønskede forbindelse i liniefaldet. Skillestreger meb lem første og anden hovedgruppe bør kun anvendes, naar titelen indedolder saa faa linier — og liniefaldet overhovedet taaler en skillestreg —, at mellemslagene mellem grupperne synes for rigelige. Skillestreger, hvad enten de er glatte eller forsirede, bør i titelsats altid betragtes som en nødhjælp, aldrig som en prydelse. I den tredie og sidste hovedgruppe gøres i almindelighed udgivelsesstedet til den vigtigste og største linie, medens for« læggerens navn eller firma sættes med en én eller to grader mindre skriftstørrelse end hin (se side 299 og 303), og bogf trykkerens navn eller firma, hvis dette anbringes paa titelen, udføres med en skriftstørrelse, der er en til to grader mindre end den, forlæggerens navn fremhæves med. Men disse for* hold tør ikke antages som faste regler, da liniernes bredde efter det større eller mindre antal bogstaver, de skal omfatte, helt kan kuldkaste sætterens ønsker. I tilfælde af, at forlægge* rens navn eller firma indeholder saa faa bogstaver, at linien kun ved hjælp af stærk spatiering lader sig spile ud til en passende bredde, gør man rettest i at vende forholdet om, saaledes at denne linie bliver den største i gruppen (se side 301 og 307). Aarstallet paa foden sættes, naar det gengives med arabiske tal, af en skriftstørrelse, der svarer til den stør* ste eller næststørste i gruppen, alt eftersom tallene har re== næssance* eller moderne karakter; gengives aarstallet i romer« tal, maa man selvfølgelig ligesom ved andre titellinier, der er virksomme i bredden, ogsaa rykke skriftstørrelsen mere eller mindre tilbage. Den forholdsmæssige fordeling af mellemslaget mellem de forskellige titellinier, mindre afsnit og hovedgrupper, skal sætte kronen paa værket. Ved titelsatsens justering eller ud=