Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

3»4 HOVEDTITLERS JUSTERING spiling i højden vil begynderen lettest og sikrest naa et til* fredsstillende resultat, naar han gaar skematisk frem. En ju« steret, ikke for kompakt bogtitel skal i højden stemme med de almindelige tekstkolumner, saaledes at den øverste titel« linie holder retning med den første linie paa tekstkolumnerne, den sidste titellinie med den nederste tekstlinie. Man begyn* der derfor rettest en titelkolumnes justering med at slaa et saa stort overslag over den første titellinie, som kolumnetit? lerne og deres underslag andrager, og en række kvadrater, svarende til det ordinære underslag paa tekstkolumnerne, under den sidste titellinie. Ved en kompakt titel kan man dog om fornødent knibe lidt paa overs og underslag, lige meget hvert sted, saaledes at titelens stilling paa papirfladen tilsyneladende ikke forrykkes. Den egentlige udspiling i højs den kan passende paabegyndes ved anden hovedgruppes min* dre betydende linier, som ikke ender med eller kan tænkes at ende med punktum; det foreløbige mellemslag er skrift* billedets højde af den største i gruppen benyttede skrift. Linie« grupper a£ én skriftstørrelse kan ogsaa faa et mellemslag, der omtrent svarer til skriftbilledhøjden, men man bør dog kun under særlige omstændigheder sprede saa stærkt. Tredie ho* vedgruppes linier faar ligeledes et fælles mellemslag, der ind* rettes efter den største linies billedhøjde; da denne gruppes enkelte linier saa godt som altid ender med eller kan ende med punktum, er der her sjældnere noget forbehold at tage. For øverste gruppes linier, der ender med eller kan tænkes at ende med punktum, gælder ligeledes skriftbilledets højde af titelens hovedlinie som foreløbigt mellemslag, og den eller de linier, som hører til bogens navn, og som følge heraf ikke kan ende med punktum, faar det halve af hovedliniens skrift* billedhøjde som mellemslag. Alle mellemlinier faar ligeledes over og under et foreløbigt mellemslag, der svarer til halv« delen af den største af de i gruppen benyttede skriftbillede højder. Rummet, der skiller de to øverste hovedgrupper fra den tredie, andrager, bomærke eller vignet medregnet, i titler, der indeholder omkring en halv snes selvstændige linier, mindst en trediedel af kolumnens samlede højde; indeholder titelen flere linier, reduceres rummet forholdsmæssigt hertil, men maa ikke gerne gaa under en fjerdedel af kolumnens højde.