Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

3io HOVEDTITLER I MODERNE STIL altid maa sættes med mindre skrifter end de egentlig burde, saa giver deres isolerede stilling i titelbilledet dem altid et skub henimod det rette. I de moderne titelformer beror alt paa til« fældigheder, og tilmed paa tilfældigheder, som ikke forekom* mer ret hyppigt i det praktiske liv. Den første linie kan maaske ikke drives ud til det givne format uden ved hjælp afen større skrift eller ornamentklumper, der umotiveret bryder teksten midt i en periode, den anden linie maa sættes af en mindre skrift og spatieres stærkt i og mellem ordene for at format* bredden kan naas, og den tredie linie faar næsten intet mellems rum mellem ordene. Saa kan det være nødvendigt at sætte en linie, som muligvis indesluttet det mindst væsentlige af titel* teksten, med en større skriftgrad end gruppens andre linier, eller omvendt den linie, i hvilken titeltekstens stikord findes, med en mindre skriftstørrelse end de andre linier i gruppen. Endelig kan bindetegn, der altid skæmmet en titelsats, særlig med versalier, ikke undgaas i moderne titelformer. Kort sagt: det præg af ro og ensartethed, som brugen af de moderne titel* former i højere grad end de regelbundne skulde forlene bog« titlerne med, vil i de aller heldigste tilfælde kun kunne opnaas paa tydelighedens bekostning. Nogen bestemt fremgangsmaade ved sætningen af den mo* derne retnings titler kan ikke paapeges, da saavel de ydre kon« turer som gruppernes udstrækning i bredden og skriftstørreb serne som ovenfor bemærket beror paa rene tilfældigheder. Som regel kan kun fastslaas, at titelsatsen ikke som ved de foran udførligt omtalte ældre titelordninger behøver at sættes paa bredere format end teksten, da sidernes rektangulære form jo tilstrækkelig markeres, naar hoved og fod har lige brede linier. Mellemslagene inde i grupperne bør under ingen omstændig* heder overskride skriftbilledernes størrelse, men fortrinsvis gøres saa knebne som muligt. Da titelteksten paa langt nær fylder saa meget i højden som i de regelbundne arrangementer, bliver mellemrummene mellem grupperne ogsaa større i disse end i hine, men fordelingen iværksættes nogenlunde paa samme maade. Ornamentklumper og streger paa fuld formatbredde spiller en større rolle i de moderne titelformer som fyld. Neds rykning og underslag bør ogsaa stemme overens med den løbende teksts kolumnetitler og underslag.