Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

BOGOMSLAG UDEN OMRAMNING ri TILEGNELSER eller dedikationer til højtstillede eller i alt fald velhavende personer var i ældre tider meget alminde* lig. Tilegnelserne indeholdt, foruden en titelformigopremsning af vedkommende velynders sociale fortrin, en svulmende for« tale som fortløbende tekst og til slut i kolumnens højre side med en megen beskeden skriftstørrelse kunstens eller viden* skabens aller ydmygste tjeners navn. — Nutildags bruges tik egneiser sjældnere, og da de kun skal opfattes som høfligheds? tegn, en tak for udvist personligt venskab eller for aandelig paavirkning, er de altid meget kortfattede. Tilegnelser indreb tes paa samme maade som smuds« eller afdelingstitler; hoveds linien bliver den persons navn, hvem værket tilegnes, og over og under denne kommer et par mindre betydende linier, alle med skriftstørrelser, svarende til de nævnte titler paa det givne format, og med mellemslag, der passer til skriftbilledets stør* reise af den største skrift. Af gammel vane stilles de to linier — tilegnet [af]forfatteren — i højre side og fjernes fra hovecb gruppen ved et lidt rigeligere mellemslag end det ordinære. Det er dog mere tidssvarende at behandle hele teksten som almindelig titelsats, saaledes som vist side 279. Tilegnelser følger i almindelighed umiddelbart efter værkets hovedtitel. BOGOMSLAG UDEN OMRAMNING er i vore dage de mest almindelige. Hvis omslaget trykkes paa lyst, glat papir, vil man i de fleste tilfælde kunne benytte titelkolumnen fuldstændig som den har været brugt i værket. Men saafremt omslaget skal trykkes paa de moderne, ru og dystert farvede papirer, vil det oftest vise sig nødvendigt at sætte hele titelen om med større og kraftigere skrifter. Enhver bog, der udgør 6 ark og derover, forsynes i almindelighed med en rygtitel. Rygtitelens tekst bestaar af bogens navn, forfatterens navn, og undertiden et par oplysninger af numeral natur (bind, hefte, udgave, aarstal for udgivelsen). Saafremt bogens arkantal er saa stort, at rygtitelen kan anbringes vandret paa ryggen, gøres dette, i modsat fald stilles rygtitelen lodret, det vil sige: paa langs ad ryggen. Om hvorvidt rygtitelen bør stilles saaledes, at den læses fra oven og nedefter eller fra neden og opefter, er anskuelserne forskellige, og en bestemt stilling til spørgs* maalet er det umuligt at tage, allerede af den grund, at der ikke kan gives regler for, hvorledes lyset skal falde paa bog*