Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

3U BOGOMSLAG UDEN OMRAMNING ryggene, naar de er stillede i rækker i en reol eller et bogskab. Men da det er almindeligt i typografisk praksis, at linier, der sættes paa skraa eller lodret, begynder fra neden af, foretræk* ker mange accidenssættere at stille ogsaa rygtitler paa langs saaledes, at de læses fra neden og opefter. Rygtitlernes tekst bør ikke gerne udfylde hele ryggen paalangs, og skriftstør* reisen, hvormed de sættes, retter sig derfor først og fremmest efter titelens længde; en kort titel kan sættes med en skrift* størrelse, der omtrent svarer til halvdelen af bogens tykkelse, men jo mere teksten fylder i bredden, des mere maa der gaas tilbage i skriftstørrelse. Naar titelteksten er sluttet ud paa kos lumnens højde, fordeles resten af ryggens bredde ligelig paa hver side af rygtitelen, saaledes at teksten staar lige i midten. I antikvasats sættes rygtitelen selvfølgelig af versalier af samme garnitur, som bogen er udført med. Saafremt bogen er saa onv fangsrig, at rygtitelen kan stilles vandret, inddeles ryggen i almindelighed i fire eller fem lige store felter, der skilles fra hinanden med ikke for kraftige baand af streger; da baande* nes bredde ikke maa overstige bogens tykkelse, lader bredden sig ikke nøjagtig fastslaa uden ved hjælp af et af bogbinderen heftet eksemplar af bogen. I ryggens andet felt anbringes teksten med saa store skrifter, som det knappe format tiiste« der, og i fjerde eller femte felt de numerale oplysninger. I omslag, der er formede paa moderne vis, undlades hyppigst baandinddelingen; rygtitelens tekst stilles højt op, medens resten af ryggen enten staar helt blank eller prydes med en beskeden roset. Blyformatet paa rygtitelens sider bliver altid en halvering af den i værket brugte bundsteg, saafremt om* slagssiderne stemmer med tekstsidernes formatbredde, men naar omslagets forside er sat paa bredere format end tekst* siderne, maa forskellen udlignes ved at halvdelen fradrages blyformatets ene side. Hvis værkets bundsteg f. eks. er 6 cicero og omslagssidernes formatbredde stemmer med tekstsidernes, slaas der 3 cicero ned paa hver side af den paa bogens tyk* kelse justerede rygtitel, men naar forsiden er sat paa et 1 cicero bredere format end værkets formatbredde, knibes den ene halve cicero paa den side af rygtitelen, som støder op til om« slagets forside. Se i øvrigt den paa omstaaende side gengivne praktiske prøve.