Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

bogomslag med omramning Bogomslag med omramning. Til bogomslag med omramning kan man sjældnere benytte titelkolumnen som forside, da rammen tilligemed det mellem titellinier og ramme nødvendige rum vil optage saa meget af papirformatet, at randen udenom rammen bliver for knap. Titelsatsen maa i slige omslag reduceres forholdsmæssigt til det rum, rammen og mellemslaget mellem denne og titelteksten andrager, i de almindeligst forekommende oktavformater omkring et par cicero i bredden og noget mere i højden. Titelsatsen indenfor omramningen indrettes paa samme vis som ved almindelige bogtitler, men afbalanceringen af hele kolumnen indenfor omramningen bliver en noget anden end i bogtitler og omslags* forsider uden omramning. Rummet mellem den øverste titel* linie og rammens indvendige afslutning maa mindst være saa stort, som rummet fra den øverste titellinies overkant til den følgende selvstændige linies overkant (en mulig mellemlinie regnes altsaa ikke med). Saafremt rummet fraden første linies overkant til den følgende linies overkant f. eks. maaler 3 cicero, er dette minimum for nedrykningen. Det samme princip gæb der for rummet mellem den sidste linie paa foden og rammens indvendige afslutning. Hovedlinien, i hvilken satsens støtte* punkt findes, maa ikke fylde mere i bredden, end at der meh lem linie og ramme er et rum af mindst en halvgeviert af ho= vedliniens kegle. Titelteksten indenfor en stregomramning bør under ingen omstændigheder staa umiddelbart op til stregerne; hvis det indvendige rum f. eks. er 20 cicero, vilde det være behageligere ved mellemslagenes fordeling at regne med en saadan formatbredde, men stregerne vil aldrig komme til at staa saa godt, navnlig ikke, naar de er sammenstykkede, som naar sats og ramme er skilt ved et mellemslag. I et tilfælde som her nævnt sættes titelsatsen paa 19 cicero, medens den manglende cicero i formatbredden fordeles med en nonpareil indenfor stregomramningen. Rygtitler sættes paa samme maade som foran omtalt; kun er at tilføje, at ryggen foroven og for= neden ofte begrænses af de samme streger og mellemslag, som rammen indeholder, saaledes at ryggen danner ligesom en for= bindelse mellem for« og bagside. Blyformatet indrettes lettest og sikrest ved udmaaling med et trykt tekstark. Se omstaa* ende praktiske prøve.