Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

320 SØRGESANGE Under forlæggerens firmalinie øverst og mellem de forskel* lige annoncegrupper bør mellemslaget mindst være dobbelt saa stort, som det normale mellem de enkelte titellinier, der slutter med eller kan slutte med et punktum. Deles annonces gruppernes mellemrum med skillestreg eller ornament, maa rummet yderligere udvides forholdsmæssigt. Kolumnernes højde bør saa vidt gørligt stemme med tekstkolumnernes. ÄCCIDENSER I BOGFORM, der ikke tjener reklamen, XA. arrangeres i almindelighed saaledes, at kun en eneste og ikke for kraftigt virkende skriftgarnitur kommer til an« vendelse, men der findes dog visse trykarbejder indenfor denne gruppe, hvor dominerende skrifter til hovedlinier af de fleste sættere anses for uundgaaelige. Sørgesange hører til den ovennævnte kategori, idet de ab mindelig udstyres med overvældende fede omramninger, med fede skillestreger og plumpt virkende accidensskrifter til titel® linierne. En sørgesang kan virke fint og stemningsfuldt uden omramning eller anden pynt, men vil man have omramning, saa er en af fede streger paa højst fire punkters kegle og in« denfor denne en anden af en stumpfin streg fuldkommen tilstrækkelig. Det obligate kors paa forsiden bør være saa enkelt som muligt, og sammenstilles helst af samme strege» mønster som den ydre omramning. Papirformatet bør i alle tilfælde være præsentabelt stort oktav eller lille kvart, og pa* piret selv temmelig svært. Skriften bør helst være den gravi* tetiske engelske antikva, men i alt fald en ren antikvastiL Titelsatsen paa forsiden udføres saa vidt muligt helt igennem med versalier af samme skriftgarnitur som teksten indenfor. Rubrikkerne over sangteksterne bør allerhøjst være to grader større versalier end grundskriften, og skillestreg mellem rubrik og tekst er ingen nødvendighed. Hver salme bør begynde med et til tekstskriftens størrelse passende versalbogstav af en større grad af garnituren, og arrangeres paa sædvanlig vis foran første linie eller foran to eller tre linier. Hver salme kan afsluttes med en skillestreg, stumpfin eller halvfed efter tekstskriftens mere eller mindre kraftige fremtræden, men det er ingen nødvendighed. Saafremt teksten tillader det, bør ru« brikkerne og dermed ogsaa de første tekstlinier paa to over» for hinanden staaende sider holde retning; da man er i stand