Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

322 VIELSES« OG SELSKABSSANGE til at regulere forholdet ved større eller ringere mellemslag mellem versene og ved at lade en af kolumnerne løbe ander* ledes ud end en anden, er dette ikke saa vanskeligt at opnaa. Naar der ønskes omramninger om alle kolumner, skal disse være ens; sangteksten maa i slige tilfælde have rigeligt aabent rum paa alle sider. Vielsessange, kantater og lignende arbejder til brug ved kirkelige og repræsentative højtideligheder bør ogsaa frem« træde med værdighed. Papirformatet bør være som de foran omtalte og skrifterne bør være uden pynteri af nogen slags. Omramninger er ikke nødvendige, men de bør i alle tilfælde være enkle og udføres med to eller tre glatte, fine eller stump» fine stregemønstre. Paa vielsessange er der altid to hoveds linier, brudens og brudgommens navne, hvilke nødvendigvis maa sættes med den samme skriftstørrelse og derfor kan volde sætteren en del kvaler. Skillestreger bør kun bruges paa ste* der, hvor de er absolut nødvendige. Selskabssange indrettes i almindelighed paa fire sider stort oktav; forsiden omfatter tilegnelsen, medens de øvrige sider optages af teksten, hvis denne forlanger tre sider. I modsat fald indrettes teksten til de to indvendige sider, medens fjerde side holdes fri til trykkestedet. Rundsange arrangeres hyp* pigst som en mere eller mindre lang strimmel og stiller ingen fordringer til sætterens kunstfærdighed i rammebygning. Paa muntre selskabssange o. s. v. er brugen af livlige skrifter og ornamenterede rammer passende, men livligheden bør selv« følgelig holdes indenfor den gode smags grænser. Til teksten kan man foruden de almindelige brødskriftformer ogsaa be* nytte kursiviske varianter, cirkulærskrifter og lignende mode* skrifter, som ikke er for manierede i snittet, ligesom ogsaa moderniserede semigotiske skriftsnit er ret almindelige, men passer kun, naar der er en vis indbyrdes overensstemmelse til stede mellem sangteksternes indhold og sprogtone, skrift* formerne og papiret. Teksterne arrangeres som almindelig digtsats, og kolumnerne maa ikke være bredere eller højere, end at de gaar ind under den mulige omramning paa forsi« den; omrammes ogsaa teksten med glatte stregrammer, bør disse under ingen omstændigheder være større end forsidens ramme. En nedrykning og en udgangskolumne, der staar lige