Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CO
ri
MENUKORT, PROGRAMMER
Indbydelseskort sættes hyppigst af haandskriftlignende for* mer og arrangeres for det meste som cirkulærer, nemlig fort* løbende med hovedlinierne sluttede ud paa midten af formats bredden, og med punkterede streger paa de steder, hvor navs nene skal skrives. »Svar udbedes (s. u.) sættes meget smaat og stilles i et af de nederste hjørner ligesom hjemstedsbetegneb sen paa visitkort. Omramninger hører i almindelighed ikke hjemme i slige arbejder.
MENUKORT arrangeres oftest saaledes, at alle linier slut* . tes ud paa midten af formatbredden (se side 327).
Navnene paa vinene stilles under de enkelte retter eller samles
J3øuillør| prinfaniére ^isolle, f^al/ebrissel Qax høllandaise
Italiensk ^Jjuepøslej
Qxefunge ^f^acaroni ^aricøls veris
under ét efter spisekort tet. Undertiden arranger res spisekortene ogsaa som rækkes eller spalte* sats med vinene udfor de enkelte retter (se hos« staaende prøve). Skrifts valget kan være alminde* lige bogskriftformer og uforsirede accidensskrif* ter med eller uden haancU
Solden Sherry
Sauterne
Chateau £éoville
<b
(Jnge j^alku r|er, ^røjler Crémant Cabinef
3S- fesser! Very old Sherry
fRafe. 0éarer
skriftkarakter. Navnene paa vinene bør adskille sig fra navnene paa retter* ne, baade i skriftkarakter
og størrelse; vinene skal sættes med mindre skrift end retterne (se prøverne side 327 og hosstaaende). Omramninger om spisekort er paa grund af satsens urolige form i mange tilfælde ønskelig, men de bør helst være a£ streger, og i alle tilfælde meget beskedne. PROGRAMMER til selskabelig brug bør arrangeres saale* des, at den ofte uregelmæssige ordning af enkelthederne saa vidt muligt dækkes. Ligesom ved en mængde andre acci* denser nedskrives manuskriptet til et program i almindeligs hed uden tanke for den mest tiltalende og tillige for læseren lettest overskuelige form. Sætteren bør derfor efter bedste evne yde sin medvirkning til, at disse fordringer til et pro* gram imødekommes saa meget som gørligt.