Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

22 DET BLINDE MATERIALE det er derfor ikke ualmindeligt i ældre trykkerier at finde af« vigende typehøjder. — Den gamle franske papirhøjde (io’/z linie af pied de roi = 63 Didotske legemer) bibeholdtes baade af Fournier og Didot, men i tidernes løb er den ved uagt> somhed — maalenes nøjagtighed bør rettelig fastslaas ved en temperatur af 13 grader Réaumur — sunken noget. Berthold tog gennemsnittet af de afvigende franske højder, 62,67 me= triske punkter = 23,566 millimeter som uforanderlig papirhøjde i det paa meteren overførte Didotske system, og denne højde er ogsaa af mange franske skriftstøbere antagen som norm. Det blinde materiale har i modsætning til den forholdsvis sene systematisering af keglerne i mere end fire hundrede aar haft en slags regelbunden ordning for tykkelserne, oprinde* lig med den i hver enkelt skriftstørrelse forskellige geviert som enhed. Dette princip, der for udslutningernes vedkom* mende endnu er det raadende i alle ufuldkomne skriftsyste* mer, gaar ud paa geviertens deling i halvdele (halvgevierter), trediedele (dritler), fjerdedele (slieser), sjettedele (tykke spa= tier) og ottendedele (tynde spatier eller haarspatier). I de mindre og større skriftgrader kan spatiernes inddeling være henholdsvis anderledes og rigeligere end i de sædvanlige bogs skriftstørrelser. Udslutningerne efter dette delingsprincip gaar