Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

ANNONCER 349 flere adressekort. Men hvad enten teksten er kortfattet eller udførlig, gælder de samme principper for liniernes ordning og fald, harmoni i skriftvalg, de enkelte liniers vekslende af« og tiltagen i kraft, efterhjælpning af uregelmæssigheder i typer« nes form, mellemslag o. s. fr., som udførlig behandlet i det foregaaende afsnit. Opfyldelsen af disse almindelige fordrin* ger til satsen er dog ikke i alle tilfælde tilstrækkelig til at skabe et reklamekort, som vil tækkes bestilleren; naar han ofrer noget paa sine anbefalings*tryksager, ønsker han for* trinsvis lagt saadanne effekter i arbejdet, som, i alt fald for et øjeblik, kan tage beskuerens opmærksomhed fangen. Blandt disse maa for sætterens vedkommende særlig nævnes omrams ninger, enkelte linier satte i bue eller paa skraa, endvidere satsens inddeling i lige« eller skævtvinklede felter, naar ans befalingen bestaar i udførlige optællinger af enkeltheder. ANNONCER i blade og tidsskrifter adskiller sig oftest fra 11 de foran omtalte selvstændige accidensarbejder ved at være større eller mindre dele af hinanden uafhængige reklame« mæssige oversigter. Ligesom en given annonceside nøje skal afpasses til et én gang for alle fastslaaet format, saavel i bred* de som i højde, saaledes har ogsaa hver lille særskilt annonce sit bestemte format, saavel i bredden som i højden, der uns der ingen som helst betingelse tør overskrides. I dagspressen fremviser hovedmængden af annoncer den forretningsmæssige anbefaling i sin mest ligefremme og ofte ogsaa mest paatræn* gende typografiske skikkelse. — Mange avisannoncer er ikke andet end fortløbende sats uden spor af tilløb til typografisk arrangement, med en enkelt, stærkt fremtrædende rubrik i en linie for sig eller foran teksten; andre annoncer har saa mange større og mindre fremhævninger i teksten af enkelt* heder, hvilke den annoncerende fejlagtig tror er nødvendigt for at indprente læseren det ønskelige begreb om varens man« ge fortræffelige egenskaber, at overskuelighed ikke lader sig opnaa i det typografiske arrangement. Kun i annoncer, hvor tekst og rum er saaledes afbalancerede, at sætteren formaar at røre sig, lader der sig opnaa resultater, som er lige tilfreds* stillende for alle parter. Arrangementet af den sidst nævnte slags annoncer er i hovedsagen det samme, som tidligere ud« førligt er forklaret om titelformig sats, enten det gælder den