ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
360 PRISLISTER bestanddele, forinden sætningens paabegyndelse at udkaste et rids af den grundform, indenfor hvilken den givne tekst formentlig vil tage sig fordelagtigst ud. Der findes ikke man« ge grundformer at vælge imellem; de her givne er paa det nærmeste alt, hvad der i saa henseende staar til sætterens raadighed. Naar han har fundet en for teksten tilfredsstillen« de form, sættes først hele omramningen eller dennes skelet, medens alle felterne udfyldes med kvadrater. Om ogsaa de enkelte grupper paa en vis maade danner selvstændige titeb sætninger — oftest dog uden at have noget støttepunkt og tyngdepunkt i formatet —, maa der ved mange af omranv ningernes udstrækning i højden iagttages, at den linie eller gruppe, i hvilken det hele satsbilledes tyngdepunkt findes, ikke kommer til at »hænge«; i slige tilfælde maa de nederste felter være saa meget højere end de øverste, som hovedlinien efter satsens og formatets størrelse forlanger for at staa smukt i det samlede satsbillede. De med bogstaverne a og b betegne« de felter i flere af hosstaaende rids anskueliggør dette nærmere. Sætningen af resten af omramningen og af teksten udføres paa sædvanlig maade; man begynder med det hovedsagelige og gaar først over til det næste felt, efter at det først paabe= gyndte er fuldstændig færdigt. De enkelte linier i de lige over for hinanden staaende felter bør saa vidt muligt være strengt symmetriske saavel i stilling som skrift; kan det sicU ste ikke lade sig gøre, maa i alt fald hovedlinierne i hvert felt stemme overens. Mellemslagene maa i alle felter have et indbyrdes passende forhold. PRISLISTER. I almindelighed ordnes titelsatsen til prislister som de foran omtalte reklamemæssige accidenser. Smaa prislister, paa hvis udstyrelse der ikke lægges særlig vægt, har titelsatsen som en hovedrubrik over den første tekstko* lumne, hvis nedrykning derfor ikke bliver paa mere end 1—2 linier, medens titellinierne skilles fra teksten med en fedfin eller anden kraftigt virkende streg over hele formatbredden. Omfangsrige prislister eller prislister, som skal repræsentere smukt, har særlig titel og omslag, eller i alt fald det sidste. Indeholder titelsatsen mange linier, er omramning med et baand paa midten til hovedlinien eller hele den vigtigste gruppe (firma, forretningsbranche, adresse) eller felter over