Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

FLERFARVEFORME og under ønskelig for overskuelighedens skyld. Saafremt baandet gaar ud over rammen, maa man iagttage satsens tyng* depunkt ved efter formatets størrelse at gøre rummet eller feltet over baandet 2—4 cicero lavere end det tilsvarende un* der baandet (se nedenstaaende eksempel). Felter foroven og forneden egner sig bedst for underordnede linier, der ikke behøver at fremhæves med store og massive skrifter; i alle til« fælde skal begge felter virke ens saavel med hensyn til de anvendte skrifters kraftudfoldelse som mellemslagene. Skrift* valget til midtpartiet bør indrettes efter titelliniernes mere eller mindre reklamemæssige opstilling; det kan holdes ens= artet eller med benyttelse af forskellige skriftkarakterer, men som i enhver anden accidenssats vil sæt> teren søge at ind* skrænke blanding af forskelligartede skrifter saa meget som muligt. Teksten til pris* lister arrangeres en* ten helt som række* sats med første linie paa fuld formatbredde og de omløbende rykket 1—2 gevierter ind, eller som tabellarisk sats med en bredere forspalte, der ogsaa arrangeres som rækkesats. I begge tilfælde fremhæves varebetegnelsen saaledes, at den tydeligt skelnes fra den øv» rige tekst. FLERFARVEDE SATSARBEJDER er navnlig accidenser, af hvilke der af tekst og omramninger udtages enkelthed der, som indrettes til trykning i en anden eller flere andre farver end den, hvormed hovedmassen udføres. Satsforme, der oprindelig er arrangerede med trykning i én farve for øje, kan vel godt paa et senere stadium bestemmes til udførelse i to eller flere farver, men det beror dog oftest paa tilfældig« heder, om den forhøjede virkning i satsbilledets fremtræden staar i passende forhold til de forøgede trykningsomkostning ger. Virkelig formaalstjenlig udførelse i flerfarvetryk af sats lader sig kun opnaa, naar sætteren, inden arbejdet paabegyn*