Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SYSTEMATISKE SKRIFTTYKKELSER 25 mel vane de ældre systemers kvadrathøjde, en liggende = 4V2 cicero =54 metriske punkter. — Da den DidobBertholdske papirhøjde er 3V3 punkt lavere end den Brockhaus’ske, bli= ver forskellen mellem disse trykkeriers papir« og kvadrathøjde kun 82/s punkt. — Den DidobBertholdske kvadrathøjde er imidlertid den fordelagtigste, først fordi der paa metallet spa= res nogle procent og dernæst fordi det store udfyldningsma* teriale uden videre kan benyttes til underlægning af stereo* typiplader, som i almindelighed støbes paa 1 ciceros tykkelse. Systematiske skrifttykkelser, i afsnittet om matrisernes justering er omtalt, at typelegemernes tyk* kelser indrettes efter de enkelte skriftbilleders form og en lille afsats, den saakaldte skriftvidde, paa begge sider a£ disse. Skriftvidden tilsigter en gennemsnits^afbalancering af rum< mene i og mellem de sammenstillede bogstaver. Noget fast princip for skriftviddens regulering er aldrig blevet fulgt. I den ældste inkunabeltids skrifter er der kun en ganske ube* tydelig afsats paa skriftbilledernes kegleflader; senere har rum« mene mellem benene paa m været anset som en rettesnor ved afbalanceringen, men i virkeligheden afgøres sagen den dag i dag efter skriftstøbernes personlige skøn; nogle foretrækker en rigelig skriftvidde, andre en knap. Denne omstændighed har paa typografisk side fostret tanken om, at det maaske vilde være gørligt at systematisere skriftvidden, det vil sige: indrette skriftvidden i de almindelige bogskriftgrader saaledes, at skrifttykkelserne kom til at stemme overens med principet for de brugelige udslutningstykkelser. Ved en saadan grup* pevis systematisering af skrifttykkelserne vilde der i glat sats opnaas en simplificering af liniernes udslutning, men navnlig ved korrekturændringer og ved matematisk sats maatte for« delene blive ret betydelige. — I den sidste snes aar er der i Amerika eksperimenteret med problemets løsning, men det har vist sig, at en systematisering af skrifttykkelserne paa grund* lag af den typografiske enhed, punktet eller legeme 1, kun kan ske paa bekostning af skriftbilleders og skriftviddes regelmæs* sighed. Ved at nedsætte den typografiske enhed til en otten* dedel af punkt 1 er det lykkedes i alle kegler at opnaa sy« stematiske skrifttykkelser, der ikke skader skriftbilleder og skriftvidder, men da mange bogskriftstørrelser derved faar