Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

DEN TRELEDDEDE ORNAMENTERING 379 Set i al almindelighed har anvendelsen af de ovenfor be= rørte forsiringsformer ligeledes indtil den nuværende periode i den typografiske ornamentiks udvikling haft en ikke ringe lighed med tekstilindustriens. I begge virksomheder er det en jævn flade, planet eller bunden, som skal gøres interes? santere ved en omramning med forskellige ornamentale ele* menter. Planet er i typografien den flade, som rummer teksten; baandet er ornamenteringens mest fremtrædende led, og søm= men et smalt, i kraftudfoldelse ikke særlig stærkt virkende led, der tjener som omramningens afslutning ind mod teks« ten, medens det spink* leste led, borten eller spidsen, slutter orna= menteringen paa baan« dets modsatte side ud mod fladens grænse. Baandet er nu som før et selvstændigt led i al typografisk orna« mentering og motiver* ne er de samme som i aarhundreder, ændrin* ger, fremkomne af ti« dens vekslende smags^ fordringer og teknik» kens udvikling fraregn nede. — Bortselementerne derimod har i den moderne orna* Baand. nr ~ nr~ 4 mentik skiftet karakter, idet de fra et underordnet led, sanv menstillet af spinkle figurer, er bleven ophøjede til selvstæn* dige, kraftigt fremtrædende ornamenteringsformer. Sømmen har ligeledes skiftet karakter, men i modsat retning af borten, idet den i almindelighed lige antydes ved en enkelt eller et par glatte streger. Typografiske omramninger, bestaaende af alle tre hovedled, er i vore dages forsiringskunst lige saa sjældne som de fordum var almindelige. Denne simplificering af rammeformerne skyldes dog hyppigere økonomiske end æstetiske hensyn; den hidsige konkurrence mellem bogtryk« kerne indbyrdes forlanger tiden for satsarbejdernes udførelse nedsat til et minimum.