Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING 415 harmonier anbringes foran halsen (a7), og endelig anvendes fig. 8 til noder i systemets mellemrum (as). Af halsene bruges fig. 9, der har en halvgevierts tykkelse, kun i saadanne tilfælde, hvor pladsmangel gør det til en nødvendighed at knibe det yderst mulige paa mellemrums mene mellem de selvstændige nodeværdier samt til sammen* sætning af en ved en bue brudt taktstreg (b1)- Fig- i° benyt* tes til ottendedele og mindre nodeværdier og i harmonier, værdien uanset, hvor der mellem to noder er en afstand af tre nodetrin (b2)- Det er en fast regel i node* sætningen, at alle selv» stændige node^værdier under hele og over to« ogtredivtedele, naar da ikke andre forhold træ? der hindrende i vejen herfor, skal have en højde af tre gevier* ter; heraf fylder hovedet den ene geviert og halsen de to. Fig. 11, der har to gevierters udstrækning i højden, er derfor den normale hals; den anvendes til alle halve og fjerdedels noder paa systemet og til de samme værdier udenfor system met, naar halsen gaar ind i det> te (b;). Fig. 12 og 13 bruges til nodegrupper, som forenes med en vandret bjælke; dog finder ogsaa fig. 10 og 11 anvendelse her (b4). Fig. 14 benyttes ved noder paa 2. og 4. linie samt 2. og 3. mellemrum af syste= met, naar halsene peger udefter (b>), og fig. 15 — 17 bruges i de samme tilfælde som fig. 14, naar de paagældende noder skal forbindes med andre udenfor systemet (b6) eller i det følgende system (b7).