Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING 4 5 me figurer bruges ogsaa til abbreviationer, uanset om halsen paa den abbrevierede nodegruppe vender op* eller nedefter (g’). Fig. io bruges udenfor systemet, fig. 14 Paa dette; de benyttes begge dels som mellemstykke i grupper, hvor ah standen mellem noderne er to gevierter, dels hvor tre, fem eller flere noder staar kompres (g8)- Fig- 11 °S 12 kan kun anvendes i nodegrupper, i hvilke nodehovederne staar kom? pres paa hinanden; en bjælke paa to gevierter binder altsaa tre noder sammen (g9)- Fig- °g 16 ^an bruges baade til smaa og store kompresse sekstendedelsgrupper Fig. 17—28 bruges paa samme maade som de foran omtalte krybende bjælker paa én gevierts bredde, nemlig dels til at øge bjælkerne med, dels til værdibetegnelse i grupper, som bestaar af forskellige værdier (g11)- Enhver af de hidtil omtalte nodeværdier kan i visse tik fælde efterfølges af 1 eller 2 punkter, hvilke stedse anbringes paa nodens højre side. Naar en node ledsages af et punkt, forøges nodens værdi en halv gang, d. v. s. en punkteret fjerdedel f. eks. bliver til tre ottendedele, og , . . . naar en node efterfølges af 2 punkter, gælder ,2345 det andet halvdelen af det første, d. v. s. en fjerdedel med 2 punkter faar i saa tilfælde en værdi at syv sekstendedele (V4+ lls+ ’/i6). Til noders punktering bruges hosstaaende figurer. Fig 1 bruges til noder paa systemets linier og mellemrum og endvidere til noder i det første mellemrum over og under systemet. I almindelighed stilles punkterne saaledes, at de efter noder paa linierne staar nærmest halsen, efter noder 1 mellemrummene derimod lige ud for hovedet (h'). Fig. 2 er paa en halvgevierts tykkelse og bruges ligesom fig. 1, men kun paa steder, hvor der skal knibes. Fig. 3 og 4 anvendes kun udenfor systemet; fig. 3 benyttes til noder 1 mellemrum, mene, fig. 4 til noder, der har plads paa en bilinie (h ). Ua