Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING
427
I flerstemmig sangmusik indretter man nodepavsernes stil* ling efter den stemme, hvortil de hører. Tillader noderne, at pavserne kan anbringes paa liniesystemet, da gøres dette (k1 —k! og k8); kan dette ikke lade sig gøre, benyttes fig. 6—9 (le-k8).
Ethvert musikstykke eller en større afdeling (en sats) af
et saadant inddeles i lige store tidsafsnit eller takter. Hver
enkelt takt acU skilles fra den foregaaende og efterfølgende ved en lodret streg (taktstres
gen), der gaar
helt igennem nodeplanet. Taktarten antydes stedse foran i systemet, umiddelbart efter nodenøglen, enten ved et sær* egent tegn eller ved talbrøker. Man har tre slags
I I I taktstreger (se hosstaaende).
1 Fig. i anvendes til at begynde omløbende linier i enkelte systemer, naar nøglen ikke gentages i hver linie, samt til at slutte den sidste takt i linien; i sidste tilfælde dog kun saafremt musikstykket eller satsen fortsættes
1J
umiddelbart i den følgende linie (l1). Endvidere anvendes den i stedet for fig. 2, naar afstanden mellem to noder, adskilt ved en taktstreg, skal være et lige antal gevierter (l2)- Fig- 1 °g 2 bruges i forening til at betegne et mindre afsnit i musikstyk« ket (l5). Fig. 2 bruges til takternes adskillelse inde i linierne (1‘). Fig. 3 anvendes sammen med fig. 1 eller 2 og de side 432