Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

432 NODEFIGURERNES SAMMENSTILLING Naar en dobbelt forhøjet eller fordybet tone skal sættes tilbage til det rigtige trin, stilles to genkaldelsestegn foran ।-------- —i nodetegræt (ps); skal en saadan tone kun sættes en halv tone tilbage, stilles p5- pB et genkaldelsestegn foran noden paa det ene fortegns plads (p6). Noder, der særlig skal betones, faar en accent over eller under hovedet. Til j ~ 3456 accentuering bruges hosstaaende typer: Fig. 1 (og 2) kaldes det lette stakkatotegn; det dannes af de samme punkter, som bruges til at forhøje nodernes værdi en halv gang; den første figur anvendes udenfor systemet, den anden paa systemet (q1)- Fig- 3—5 kaldes det haarde stakkatotegn; det betyder, at de paagældende noder skal ucU føres meget kort og skarpt; fig. 3 anvendes udenfor systemet, fig. 4 og 5 udelukkende paa dette (q2). Fig. 6 betyder, at den vedkommende tone skal udføres mere vægtigt end de andre toner i takten; figuren stilles stedse udenfor systemet. I har? monier forenes dette tegn undertiden med hosstaaende: der hyppigst dannes af fig. 1 og en bilinie, saaledes at det førstnævnte tegn stilles over, det andet under systemet (q’>). Det sidst nævnte tegn anvendes ogsaa alene. Buer, i det musikdekniske sprog binde= og sløjfebuer, fore* kommer hyppigt, saavel over fritstaaende nodeværdier som over større og mindre nodegrupper. Enhver nodebrøk, hvis tæller er 5 eller 9, kan kun udtrykkes ved at flere selvstæn* dige nodeværdier forenes med én bindebue, en 5/8 node f. eks. saaledes alene ved en halvnode og en ottendedelsnode