Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NODESATSENS TEKNIK
447
lingen af den næste. Satseksemplerne b—f anskueliggør næp mere denne fremgangsmaade, der er den hyppigst benyttede. Endelig foretrækker en del sættere saa vidt muligt at gøre hver node helt færdig, før de tager fat paa den følgende (g).
Systemlinierne bør krydses saa meget som muligt, dels
fordi satsen i
modsat fald let kommer til at »hæn«
Fejl sammenstilling.
Rigtig sammenstilling.
ge«, dels for«
di sammenføjningerne bliver synlige paa aftrykket som loch
rette render igennem hele nodeplanet. Se prøverne.
Da alle nodetyper enten hænger ud over eller staar i kan* ten af typelegemet, maa man omgaas materialet med den største varsomhed. Korrigering sker bedst paa den maade, at man løfter den takt, i hvilken der skal ændres, op med
venstre haands tommel* og pegefinger og borttager de fejle figurer med højre haands tommel* og pegefinger. Aal tør kun undtagelsesvis, tang aldeles ikke benyttes.
Aflægning foretages enten paa samme maade som ved ab mindelig skriftaflægning (særlig for formater, der ikke er alt* for brede), eller ogsaa ved at stille et nodesystem paa kasse* randen eller, hvis denne ikke er bred nok, i et meget smalt skib, der stilles saaledes paa nodekassen, at det ikke helt dækker dennes nederste fag. Ligesom ved anden aflægning begyndes fra højre side, og man lægger i reglen en takt fulds stændig af, inden der gaas videre til den næste.
Som afslutning vil det sikkert være paa sin plads at tilføje et par ord om udtælling med det Numrichske nodesystem, der helt er grundlagt paa den Didot=Bertholdske enhed. Som tidligere berørt, har konstruktørerne af det ny system tildels opgivet den Breitkopfske nodegeviert, væsenligst af hensyn til de sorte nodehoveders tydelighed, idet disse ved at skulle knibes ind paa gevierts bredde bliver mindre og tilmed faar en noget anden form end nodestikkerens pæreformede nodes hoveder. I det Numrichske system fremtræder alle til no« derne hørende figurer, som ellers er paa den Breitkopfske nodegeviert, med i punkt bredere legemer end keglen, og halse, takt« og afslutningsstreger er udført i messing paa hen*