Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

TYPOGRAPHsMASKINEN ox polerede staaltraade — de 84 for matriser, som findes paa maskinen, og den ene for matriser, som føres ind ved haan* Fig. ii. Typograph« matrise. den —, paa hvilke matrisestængerne hænger. Matrisestæn* gerne holdes ved øjerne op til rammens periferi, der funges rer som matrisemagasinets bagvæg, ved den anden rammes Fig. 12. En linie Typographmatriser. gaffelformede fanghager. Matrisema* gasinet rummer i almindelighed en snes stykker af de hyppigst forekom? mende skrifttegn og op imod en halv snes af de mindre hyppigt benyttede. Glidetraadene udgaar ogsaa straale* formet fra rammen, men har et be« tydeligt stærkere fald end trække« traadene ovenover; ved indgangen til sætteapparatets samlerende faar de en temmelig brat bøjning og ender som en lodret væg, der, foruden at være samlingssted for de frigjorte matriser, tillige hjælper med til at holde matrisestængerne i oprejst stilling. — Matriserne er formede som stænger af forskellig længde; den øverste smallere del, der er af jern, ender i et øje, bøjet lidt skævt mod højre eller venstre, alt efter« som matriserne er bestemte for Fig. 13. Omstillelig Typographstøbeform. den højre eller venstre halvdel af kurvens periferi. Matrise* legemernes nederste stykke er af messing og bærer paa den ene smalside de indprægede skrifttegn; tykkelsen af de egent* lige matriselegemer retter sig ligesom ved Linotypes matriser efter vedkommende skriftbilledes udstræk* ning i bredden. Messingstykkerne ender i et øre, hvis bestemmelse er en lignende som øret o paa Linotypematriserne, nemlig den at regulere de en« kelte skrifttegns skriftlinie. Naar matriselegemerne er paa plads i magasinet, hænger de lodret ned, og da stængernes længde gradvis formindskes, holder de nogen? lunde retning ved foden; øjerne fæstner kun stængerne til Fig. 14. Spatiering til Typograph.